Slotskroen
Som kilder er brugt K.E.S. Koefoed, Hammershus Birks Historie, Hammerhus, 1931. (side 12-15, og bogen i øvrigt HER.) – samt oplysningen givet af
arkitekt Jens Riis Jørgensen, der har stor kendskab til områdets historie.
Støckel har taget flere billeder fra Hammershus – se HER
 |
 |
1 i den røde cirkel er Møllers Pensionat – under opførelse. Man ser stråtaget med en åben, endnu ikke opmuret, gavl. Svagt ses en bagvedliggende længe. Det er de bygninger, som stod helt frem til i år, dog noget ombyggede.
Møllers pensionat kom først i starten af eller nærmere i midten af
1890’erne, men der var gæstgiveri forinden.
2 er den gård, som blev indrettet til Gæstgiveriet Hammershus, der i 1895 blev afløst af Hotel Hammershus, se mere om det HER.
3 er vejen til Sandvig – Langebjergvej, der med årene meget udbygget.
Den omtales første gang 1599, men har sikkert aner langt tilbage i tiden, som et sted, hvor man mødtes, fik et hvil, lidt tørt og vådt – måske når man havde et ærinde, hvil for hestene, en indlogering – det sidste ”civile” sted inden man begav sig videre op til eller væk fra Slottet.
Det var et sted med historiske hændelser.
Der blev ført forskellige forhandlinger, bl.a. i 1658 med Jens Koefoed ved overtagelse af slottet, Leonora Christine og Corfits Ulfeldt kom her forbi ved deres flugt fra Slottet i 1661.
Der nævnes også et ”Slotsled” eller ”Kroled”, som tolkes sådan, at Slotskroen har ligget lige udenfor slotsleddet. Dette slotsled har sikkert været på grænsen mellem ”Slotsgrunden” (Slotslyngen med selve fæstningen) og ”Slotsvangen”
(Hammersholms jorder).
Det siges at den ene ledstolpe – omkring 1880 – skulle have stået for enden af det stengærde, der fører op til og sluttede lige vest for den nu nedrevne Slotsgård.
Gærdet danner skel mellem Slotsgrunden og Hammersholms jorder.
Det har været et trafikeret sted – al færdsel skulle den vej, – byggematerialer, forsyninger, folk med ærinde på slottet.
Området nedenfor mod nord kaldtes Skagelfaldet -et sted, hvor man lod “skaglerne” på hestevognene “falde”, og hestene kunne få lidt hvil og græs.
Slotskroen og slotsleddet har historiske vingesus i den bornholmske historie!
Omkring 1700 omtales Slotskroen som forfalden, og antagelig revet ned og en ny bygning opført, måske først i 1870erne, men der var bygninger bevaret på stedet i 1750. Læs mere om det her HER.
Det ses på det ældste detaljerede kort Hammers kort, opmålt 1746-1750. Her ses ejendomme, benævnt som udbygger (husmandssted)
Find hele kortet HER
 |
Udsnit af Hammers kort.
– I den hvide cirkel : Hammershus, – Den røde cirkel: Slotskroen, - Den blå cirkel: et husmandssted, Slotsladegården gamle Fårelade ? |
Af arkitekt Jens Riis Jørgensen
Om Hans Hansen Hammer ved kroleddet til Hammershus slotsgrund.
Den 19. marts 1758 blev Peder Larsen ved Kroeleddet og Margrethe Samsingsdatter trolovede, og de blev ægteviede den 14. juni i Allinge kirke. Deres hus ved leddet til slotsgrunden havde engang været kro, og siden var det et fæstehus, som siden starten af 1700-tallet hørte under Slotsvangegården ”Hammersholm”. Kirkebogen nævner derefter den 23. marts 1761: ”Peder Larsens dødfødte Søn ved Kroeleddet”.
Tre år efter, den 9. februar 1764 begravede de et dødfødt pigebarn, hvilket var elleve dage efter, at de havde begravet familiemedlemmet Karen Larsdatter ”Ved Kroeledet”. Peder Larsen blev selv begravet 11. marts 1764. Enken salig Peder Larsens ved Kroleddet blev derpå trolovet den 12. okt. 1764 med ungkarl Hans Hansen Hammer (omkr. 1730-1796), og brylluppet foregik 23. nov.
Huset ses på Hammers kort fra 1746, hvor det er angivet som et udbyggerhus. Tilnavnet Hammer taler for sig selv og fortæller, at han var fra området her eller under alle omstændigheder opholdt sig ved Hammeren og Hammershus.
Ved folketællingen i 1787 står Hans Hammer opført som 52-årig enkemand efter andet ægteskab, og han var bosiddende som udbygger ”Paa Slottet Hammers Huuses Grund” med ”lidt Avl”. Fire børn havde han hos sig fra sidste ægteskab, datteren Bodil på 8 og sønnerne Peder, Hans og Jørgen på 4, 6 og 13 år. Hans første kone Margrethe Samsingsdatter var død 1769 ”i Barselsseng og blev eij forløst”, fortæller kirkebogen og videre, at hun blev begravet 24. juni, hvorefter han som enkemand giftede sig med Boel den 16. dec. 1769 efter trolovelse 2. nov. 1769. Mandtalslisten fra 18. juni 1771 nævner Hans Hammer som daglønner og avler i ”Slotts Vangen”, 40 år gammel, gift i andet ægteskab med en 29-årig kvinde i hendes første ægteskab. Alderen stemmer ikke helt med folketællingen i 1787.
I Allinge kirkebog ser vi, at Bodil Hans Hammers døde uforløst og blev begravet 20. maj 1778. Han giftede sig 3. gang i Allinge kirke den 7. oktober 1779 med Elseby Olsdatter, der havde fået en datter Bodil (Boel) i begyndelsen af maj dette år, da hun blev døbt 16. maj 1779. I marts 1781 kom sønnen Hans og i september 1783 sønnen Peder, inden hun også døde. Hans Hansen Hammer blev derpå trolovet 13. juni 1792 i Ols kirke med Karen salig Peder Hansen. Hun blev også kaldt Karen Krak (omkr. 1759-1844). Hans Hansen Hammer døde 67 år gammel den 17. april 1796, og 19. nov. samme år trolovede ”Karen Sl. Hans Hammers Enke ved Slottet” sig med ungkarl Lars Jensen (omkr. 1758-1819), som hun blev gift med 17. dec. i Allinge kirke med de beslægtede vidner Peder Hansen, som må være Hans Hansen Hammers søn) sammen med Hans Krak (formentlig hendes bror).
Karen og Lars Jensen er opført i folketællingen i 1801, hvor han er benævnt avlsbruger og udbygger ved Hammersholm. De havde børnene Lars Pedersen, Karen Larsdatter og Anne Cathrine Larsdatter. Den sidste blev født omkring 1798 og lod sig vie 28. marts 1818 med Peder Olsen Skou, undertiden kaldt Peder Andersen Skou eller Schou. Han blev i folketællingerne 1834 1840, 1845, 1850 nævnt som avlsmand og udbygger ved Hammersholm eller ”Paa Slotsvangen”. Det var hans datter, der videredrev ejendommen til 1890’erne og hans søn Andreas, som senere boede her, efter at Andreas Schous søn Mathias Schou, Hotel Hammershus, havde købt den i 1908.
Familien Schou var her på stedet frem til 1940. Det var 144 år efter at oldemoren Karen Krak giftede sig til den tidligere slotskro, som den stadig blev kaldt ved folketællingen i 1870. Efterfølgende afsnit handler om familien Schou og bygningshistorien her. Karen Krak døde 86 år gammel den 29. dec. 1844 og kunne have fortalt om folk, der besøgte Hammershus, og hvordan nedrivningerne blev stoppet. I 1822 blev der gennemført en fredlysning af en deklaration, som sikrede bevaring af ruinerne. Det har nok undret den lokale befolkning.
Det gamle krohus ses på matrikelkortet fra 1817 og et lignende kort fra 1796, tegnet af Krag, efter Hammers kort 1750.
Se hele kortet HER
Kortet findes i Dronningens Håndbibliotek, og det er hentet fra Jesper Vang Hansens hjemmeside, hvor kroen også indgår i beretningen om svenskernes angreb med Wrangel i 1645 – læs og hør og denne spændende historie, hvor der stiiles spørgsmåltegn ved skansen, hvor den nu nedrevne Hammerhøj lå – se og hør! – HER
1890’erne, men der var gæstgiveri forinden.( De nærmere detaljer er under udarbejdelse af arkitekt Jen Riis Jørgensen – se ovenfor).
Mathias Johannes Schou, avlsbruger i Sandvig, og Anninius Schou, snedkermester i Gudhjem, købte hver halvparten 29.april 1902 af Hotel Hammershus og tillige fra 1908 Møller Pensionat (Slotsgården), og ejede begge steder, indtil brugsuddeler Thor Rønne overtog det 1940.
Kaj Madsen købte det Møllers Pensionat 9. juni 1942 efter tvangsauktion. Hans kone Lykke Madsen drev det til 1967, hvor Kulturministeriet købte det 31. maj.
Blå cirkel : Husmandssted, og bolig for opsynsmanden på Hammershus,
Hvid cirkel: Hotel Hammershus.
Begrundelsen finder man på Naturstyrelsens hjemmeside HER
