En pinsetur til Madsebakke 2012
Pinsesolen strålede fra en næsten skyfri himmel, og 130 mennesker mødte frem, da Foreningen Bornholm søndag den 27. maj holdt offentlig rundvisning på det fredede område ved Madsebakke.
Guiderne var de to helleristningsekperter Flemming Kaul, Nationalmuseet og Gerhard Milstreu, Tanum Hällristningsmuseum i Bohuslän, Sverige, samt chefarkæolog Finn Ole Nielsen, Bornholms Museum. De skulle give deltagerne en forklaring på de mange hundrede helleristninger i området og hvad der skal ske med bronzealderlandskabet.
Anledningen var, at eksperterne var på Bornholm i pinsen for at opmale nye helleristninger klar til den officielle åbning om to uger af hele det broncealderlandskab, der blev fredet i februar 2011. Desuden havde formanden Svend Kramp på Foreningen Bornholms vegne få dage før underskrevet skødet på de 8,5 ha jord, som i marts blev overdraget af den hidtidige ejer, bygmester Hans Bech.
Svend Kramp bød velkommen og glædede sig over det imponerende store fremmøde, og så gik turen under Finn Oles ledelse fra parkeringspladsen, tværs over den jord, hvor en lille granskov nu er fældet og ryddet, og op til Store Madsebakke – den sydligste klippebakke langs med cykelstien.
Hele turen gik igennem højt græs, hjulspor og ryddet brombærkrat, for der er endnu ikke lavet stier.
Finn Ole fortalte om de første fund af helleristninger i 1880-erne, som desværre blev sprængt væk ved stenbrydning på Store Madsebakke. Men når al bevoksningen bliver fjernet, er det meningen at gå hele bakken nøje igennem for at prøve at finde nogle overlevende helleristninger.
På den nordre Lille Madsebakke med de mange kendte helleristninger, fortalte Finn Ole, at stenen er af dårlig kvalitet, så det er grunden til, at helleristningerne ikke blev brudt til skærver. De er hugget ind i den rundede klippeflade, der er slebet helt glat af de enorme ismasser, der gled hen over Bornholm i istiden, og som dannede de meget dybe og glatte skurestriber, som også er karakteristiske for Madsebakke. Det fortalte en af tur-deltagerne, Jørgen Butzbach.
Flemming Kaul fortalte om helleristningerne, der strækker sig over en tid på ca. 700 år, fra yngre bronzealder- ca. 1100 f.Kr. – til lidt ind i ældre jernalder- ca. 400 f.Kr. Det var en periode med en stærk sol-kult, som man kender fra mange figurer og billeder: Solen er vist som hjulkors eller cirkler, skibene symboliserer solens gang over himmelen om dagen og under havet om natten, og de mange skåltegn kan have været små soltegn eller frugtbarheds-tegn, måske i forbindelse med agerbruget.
Jorden ved Madsebakke op mod Hammersholm, var også opdyrket og frugtbar i bronzealderen, og samtidig var nordspidsen af Bornholm den tids vigtigste bygd på øen, med de gode landingspladser i både Sænebugten og Sandvigbugten, med skibs-og handelsforbindelser til Skåne og Tyskland.
Men klippen var måske hellig længe før helleristningerne, sagde Flemming Kaul. For syv år siden blev en dyb og bred hulning i klippen arkæologisk udgravet, og da blev der fundet mange knogler og lerkarskår foruden huller efter to stolper, der har båret en slags tag. I stenalderen har folk brugt hulningen som et gravkammer, ligesom langdysserne i de store gravhøje. På forsiden af klippen, ved siden af indgangen til hulningen, kan man kl. 4 om eftermiddagen se et naturligt dannet billede af et dødningehoved, og det har givet hele klippen den status som hellig, længe før bronzealderens folk ristede billederne i stenen. Så Flemming Kaul opfordrede folk til at gå op på engen nord for Madsebakke på den tid af eftermiddagen og se dødningehovedet i klippesiden.
Midt ude i engen ligger to klippeflader, hvor der på den ene er en tæt samling af nyopmalede skåltegn, mens der ikke er et eneste på den anden klippe. Hvorfor har man lavet de tegn dér og ikke dér? Det kan man foreløbig ikke give nogen forklaring på, sagde Flemming Kaul, som efterlyste ideer fra folk til at løse det spørgsmål.
Gerhard Milstreu har i pinsen malet skåltegn og nogle skibe op med rødt. Han fortalte, på en høj klippe i det nordlige hjørne af området, tæt ved stien, at den sten er meget smuldrende og kornet og ru, fordi overfladen er helt forvitret. Så det er meget svært at se de svage rester af helleristninger og derfor umuligt at opmale hele omridset af skibene på klippen.
Sådan vil det med tiden gå for mange helleristninger, fordi klippefladerne bliver eroderet af regn og frost og rødder fra græs og mos.
De tre arkæologer var enige om, at det er meget glædeligt, at hele landskabet ved Madsebakke nu er fredet og sikret mod ødelæggelse, og at det bliver offentligt tilgængeligt, så folk kan få en fornemmelse af oldtidens landskab.
For at man kan få den oplevelse skal der med tiden ryddes og fældes træer og buske, en overpløjet gravhøj skal markeres, og gamle dræn skal lukkes, så de naturlige kilder og bække og enge igen kommer frem. I første omgang mangler kommunen at lave stier, så folk ret nemt kan komme rundt i landskabet, og kulturstyrelsen at sætte informationstavler op om landskabet og helleristningerne, så det er klart til den officielle åbning 14. juni kl. 14.
