Møller Pensionat
Peter Haubergs arkiv, Nationalmuseet. omkring 1900.
Sådan så det ud ved stiftelsen af Foreningen Bornholm.
Hele Hammerknuden var allerede på tyske hænder.
Faren for ekspanderende byggeri ville skæmme ruinen, mente mange bornholmere ligesom museumsinspektør Peter Hauberg, Nationalmuseet, som i mange år havde stået for restaureringen af Hammershus.
Så i Foreningen Bornholms første vedtægter blev det bestemt, at formålet skulle være ”…at søge naturskønne og historisk mindeværdige Steder fredlyste, bevarede og gjort alment tilgængelige for Befolkningen, samt at forebygge at de komme i udlændinges eje”.
Se den fulde og første vedtægt HER
Man kunne ikke fjerne det store Hotel Hammershus, bygget i 1895 i stedet for et gammelt gæstgiveri. (Hotellet, der efterhånden havde vokset meget stort, blev først revet ned i 1968).
I stedet købte foreningen i 1907 Møllers Pensionat, en gammel avlsbrugerejendom, der af ejeren L. Møller var omdannet til pensionat til de mange gæster på Hammershus og Nordbornholm.
Den ejendom blev det første af foreningens mange jordkøb rundt på øen. Købet er indført i kassebogen 30.4.1907 med udgifter på i alt 414,38 kr. ”Stempling Købekontrakt L. Møller”. Købesummen var 50.000 kr., hvilket utvivlsomt var mange penge efter datidens målestok og foreningens økonomi, så pengene var skaffet ved indsamlinger udover de beskedne medlemsbidrag på godt 800 kr., der var kommet ind siden årsskiftet. ( Ejendommen blev kort efter overdraget til staten, efter tinglysning af fredningen).
(Hauberg var en at initiativtageren, og arbejdede i “baggrunden” – i hans arkiv på Nationalmuseet findes indsamlingslister – se HER)
Efter den post i kassebogen er samme dag indført en udgift på 83,30 kr. : ”Stempling af Deklaration ”Hammersholm”. Deklarationen gik ud på at gårdens jorder ikke måtte udstykkes, bebygges eller benyttes til stenbrud.
Der var allerede solgt tre parceller fra Hammersholm til tysk bebyggelse, og den ene var bebygget, men nu blev der lukket for flere huse – og senere købte foreningen de to ubebyggede parceller.
En lignende klausul blev tinglyst på det store jordtilliggende til Møllers Pensionat (Slotsgården), der gik helt ned til kysten, så man fik fredet de smukke klippepartier mellem ruinen og Sæne bugten, og hele jordstykket blev derefter overdraget til staten.
Mathias Johannes Schou, avlsbruger i Sandvig, og Anninius Schou, snedkermester i Gudhjem, havde købt hver en halvpart den 29.april 1902 af Hotel Hammershus og tillige i 1908 Møllers Pensionat (Slotsgården) hver en halvpart – og ejede stedet, indtil brugsuddeler Thor Rønne overtog det 1940.
Kaj Madsen købte Møllers Pensionat 9. juni 1942 efter tvangsauktion. Hans kone Lykke Madsen drev det til 1967, hvor Kulturministeriet købte det 31. maj.
Sylvest foto, Kgl Bibl.
Foreningen Bornholm havde oprindelig ikke til hensigt at Møllers Pensionat skulle nedrives, men først og fremmeste hindre at der kom mere byggeri på grunden, der strakte sig mod nordvest helt ned til Sæne Havn.
Eftertidens store statslige opkøb i 1960-erne og efterfølgende nedrivninger, der startede sidste i 1960-erne med især Hotel Hammershus, tog nu også – som det sidste – Møller Pensionat med, for effektivt at give frit og uforstyrret udsyn til Hammershus.
Læs hvorfor HER
Nedrivningen trin for trin som en PowerPoint HER – ( stor 16 Mb-pptx-fil)
NHL foto 10.12.2017
Er færdig udvendig , forventes åbnet marts 2018.
NHL 10.12.2017. Se mere om det HER.
Den historie kan læses HER