Helligdommen – fredning.
Se fredningen HER
I 1906 var Hotel ”Helligdommen” blevet opkøbt af en tysk hotelmand, hvorved ikke blot selve hotellet med dets jordtilliggende, men også en kyststrækning med en del af de naturskønne Helligdomsklipper, var kommet i udenlandsk eje. Dette harmede bornholmerne, og redaktør M. M. Smidt harcelerede i Bornholms Tidende kraftigt over dette tyske opkøb. Ja, Bornholms Tidende optog i sine spalter nærmest en nidvise omkring hændelsen på Nordlandet. Denne begivenhed blev en stærk igangsætter til dannelsen af Foreningen Bornholm.
Den tyske ejer af Hotel ”Helligdommen” ønskede også at købe parcellen sydøst herfor, men så snart Foreningen Bornholm var dannet, tog bestyrelsen kontakt med parcellens ejer, Hans Mathias Hansen, Pilegård i Rø, der gerne ville sælge, men helst til danskere.
Allerede den 23. februar 1907 var man enige om købet, og foreningen lånte kr. 13.000 i Bornholms Spare- og Laanekasse, der havde fuld tillid til bestyrelsen, der alle stillede sig som kautionister.
Den parcel, der nu var på danske hænder og blev fredet, omfattede naturseværdighederne Lyseklippen, Den våde Ovn, Den tørre Ovn, Gåserenden, Lyserenden, Ravnedalsklippen, Ravnedalen og en rende med navnet ”Den navnløse Rende”. Parcellen, matr. nr. 98 af Rø Sogn omfattede l4½ td. ld.
Foreningen Bornholm tog iflg. sin formålsparagraf straks fat på at gøre alle udsigtspunkter m.m. offentligt tilgængelige. Foreningen ejede det store område i omkring 70 år.
1918: Selskabet ”De nationale Hoteller”
I 1918 stiftede amtmand K. Valløe selskabet ”De nationale Hoteller”, der skulle sikre, at ”Hotel Helligdommen” og ”Blanchs Hotel” skulle komme i dansk eje. Foreningen Bornholm støttede initiativet ved at tegne sig for en aktie på kr. 1.000. Der blev fredlyst og lagt servitut.
Foreningen fik udarbejdet er redegørelse for fredningens betydning af advokat Peter Vang.
Konklusionen blev at det eksisterende hotel kunne nedrives.
Læs dokumentet HER
Se lokalplanen HER.
Kortet er fra Regionskommunen kortside.
Foreningen Bornholm udarbejdede forslag og bemærkninger, sammen med mange andre.
Læs Foreningen Bornholms skrivelse HER.
Vi afventede et lokalplanforslag!
Til lokalplanforslaget hørte også en Miljørapport, som er væsentlig : HER
– kommentar til lokalplanforslaget
Læs det HER
Læs alle indsendte kommentarer HER