Foreningen Bornholms Gode Gerninger i 100 år
Notaterne nedenfor er opstillet så nogenlunde i kronologisk orden, men eksempelvis bærer de af lektor Th. Lind givne oplysninger ingen datering og er derfor bragt på plads skønsmæssigt. Fortegnelsen kunne udvides væsentligt, hvis f. eks. alle udgiftsposter på stianlæg m.v. i Ibsker Højlyng/Paradisbakkerne blev draget frem.
I henhold til Foreningen Bornholms kassebog var købet af Møllers Pensionat det første opkøb, man foretog. Stempling af købekontrakten er bogført den 30. april 1907, Møllers Pensionat lå på bakketoppen tæt nordøst for den nuværende parkeringsplads øst for Hammershus. Som rektor M. C. Koefoed skrev, blev købsprisen på kr. 40.000 skruet op til kr. 50.000 i løbet af en telefonsamtale, men bestyrelsen turde ikke stritte imod. Stemplingen af købekontrakten løb op i kr. 313,05. Det var alt sammen meget store penge i 1907.
1907: Fredning og servitutbelægning af gården Hammersholm
Sideløbende med købet af Møllers Pensionat lykkedes det for foreningen at få lagt servitut på den store gård Hammersholms jorder. Gården var på over 200 td. ld. Herefter måtte der ikke ske udstykning, stenbrydning eller salg til udlændinge. Prisen var kr. 50.000. Stempeludgiften for denne deklaration var kr. 83,30 og er bogført den 30. april 1907, efter Møllers Pensionat.
Det er de to største økonomiske engagementer, Foreningen Bornholm har været ansvarlig for.
1907: Opkøb af den sydøstlige del af Helligdomsklipperne
I 1906 var Hotel ”Helligdommen” blevet opkøbt af en tysk hotelmand, hvorved ikke blot selve hotellet med dets jordtilliggende, men også en kyststrækning med en del af de naturskønne Helligdomsklipper, var kommet i udenlandsk eje. Dette harmede bornholmerne, og redaktør M. M. Smidt harcelerede i Bornholms Tidende kraftigt over dette tyske opkøb. Ja, Bornholms Tidende optog i sine spalter nærmest en nidvise omkring hændelsen på Nordlandet. Denne begivenhed blev en stærk igangsætter til dannelsen af Foreningen Bornholm.
Den tyske ejer af Hotel ”Helligdommen” ønskede også at købe parcellen sydøst herfor, men så snart Foreningen Bornholm var dannet, tog bestyrelsen kontakt med parcellens ejer, Hans Mathias Hansen, Pilegård i Rø, der gerne ville sælge, men helst til danskere.
Allerede den 23. februar 1907 var man enige om købet, og foreningen lånte kr. 13.000 i Bornholms Spare- og Laanekasse, der havde fuld tillid til bestyrelsen, der alle stillede sig som kautionister.
Den parcel, der nu var på danske hænder og blev fredet, omfattede naturseværdighederne Lyseklippen, Den våde Ovn, Den tørre Ovn, Gåserenden, Lyserenden, Ravnedalsklippen, Ravnedalen og en rende med navnet ”Den navnløse Rende”. Parcellen, matr. nr. 98 af Rø Sogn omfattede l4½ td. ld.
Foreningen Bornholm tog iflg. sin formålsparagraf straks fat på at gøre alle udsigtspunkter m.m. offentligt tilgængelige. Foreningen ejede det store område i omkring 70 år.
1907: Overdragelse af skønne kystklipper til Staten
Efter foreningens køb af Møllers Pensionat blev fra dettes store grund det naturskønne kystparti gående fra Sænehavnen til Slotsbanken med eksempelvis Den våde Ovn, Kamelhovederne/Løvehovedet og andre naturskønne klippepartier såkaldt ”overdraget” Staten tilsyneladende som en spontan gave. Statens taknemlighed er ikke til at få øje på i arkiverne.
1907: Servitut på parcel ved Sænehuset
For at få sammenhæng i de fredede arealer omkring Hammershus og for at hindre salg til udlændinge blev en parcel ved Sænehuset – tæt ved Hammerhavnen – behæftet med servitut, hvilket kostede foreningen kr. 1.000.
1907: Tilbagekøb af parcel fra udlændinge
Tre parceller, der var solgt fra Hammersholm til udlændinge for at opføre sommervillaer, blev omtalt som begyndelsen til en større bebyggelse ”Neu Berlin”. Foreningen Bornholm købte den ene parcel tilbage, hvilket kostede kr. 2.000. Parcellen blev servitutbelagt og derefter solgt, uden at blive bebygget. Parcellen figurerer i Hammershusfondens regnskab fra 1907 som Cronheims byggegrund. Det lykkedes åbenbart også Foreningen Bornholm at redde den anden grund fra bebyggelse.
Kun den ene af de tre villagrunde blev bebygget: Villa Nirvana, som langt senere blev til øl-depot men nu er revet ned.
1907: Anlæggelse af sti i sydkant af Paradisbakkerne
I sin formandsberetning for 1907 anbefalede rektor Koefoed den gode spadserevej, der er fra bautastensamlingen ”Gryet” og til Gamleborg i Paradisbakkerne og tilføjer, at foreningen har ladet anlægge en sti videre til Rokkestenen. Arbejdet kostede sammenlagt kr. 105,31.
19xx: Støtte til Statens køb af Slotslyngen
Lektor Th. Lind skriver i sin oversigt, at Foreningen Bornholm ”medvirkede” ved Statens køb af Slotslyngen, der blev lagt ind under Bornholms Statsskovdistrikt. Betegnelsen ”medvirkede” dækker rimeligvis over, at Foreningen støttede Staten økonomisk ved købet!
1910: Opkøb af et mindre areal i Rø
For at få afrundet samt for at få skabt bedre sammenhæng i sin ejendom i Rø, ”Bornholmerpladsen”, har foreningen for kr. 183,26 opkøbt et lille areal.
1911: Fredlysning af Sankt Anna Kapelruin i Gudhjem
Af værket ”Danmarks Kirker, Bornholm” udgivet af Nationalmuseet citeres fra siderne 447 – 448 følgende:
”Fredlysningen trak i langdrag, fordi det ikke viste sig let at komme til enighed om størrelsen af den kompensation, kirkestyrelsen forlangte for tabet af de 30 pladser til gravsteder. Af den endelige erstatningssum, kr. 800, tilskød ”Foreningen Bornholm” (i København) en fjerdedel.”
Baggrunden for uoverensstemmelsen var tilsyneladende følgende: Kirkestyrelsen i København havde regnet med, at Sct. Anna Kapel skulle nedbrydes totalt, hvorved der kunne indvindes 30 gravsteder til salgsindtægt for Staten. Under nedbrydningen af kapellet fandt en kreds af formastelige bornholmere ud af, at de sidste rester absolut var bevaringsværdige. Herved gik Kirkestyrelsen, d.v.s. Staten, glip af salget af gravsteder, og det var slemt! Efter langvarige tovtrækkerier fandt man frem til en erstatningssum til Staten på kr. 800. Af det endelige erstatningsbeløb til Staten tilskød (som der står) ”Foreningen Bornholm” (i København) en fjerdedel. Det blev ikke sidste gang, at Foreningen Bornholm økonomisk støttede Staten!
1911: Indretning af ”Bornholmerpladsen”
I årsberetningen nævner formanden, rektor M. C. Koefoed, at man i Rø har ladet opføre fire lysthuse eller åbne pavilloner samt et kogehus med komfur, så man kan drive en lille afholdsrestauration og betjene det stigende antal gæster, der besøger de naturskønne Helligdomsklipper. Pavilloner og kogehus kostede foreningen kr. 1.749,66. Bornholmerpladsen blev en skattet facilitet i den bornholmske turisme og en god festplads.
1911: Foreningen Bornholm rejste flagstang på Hammeren
Øst for Hammershus, på en fra tyskerne tilbagekøbt byggegrund, rejste foreningen en flagstang for at markere nogle små sejre. Granitstenen, hvortil flagstangen blev fastboltet, fik indhugget teksten: ”Foreningen Bornholm 1911”. Senere er flagstangen med sin granitsten flyttet ind til Sandvig og har i mange år haft sin plads på batterivolden ved Den gamle Rådstue. Her står den i foreningens jubilæumsår.
1912: Foreningen gør de naturskønne områder tilgængelige
Efter at de første store opkøb af arealer var overstået, tog foreningen fat på at gøre flere naturskønne områder tilgængelige. Det har kostet ganske mange penge i årenes løb.
1912: Naturstien fra Nexø til Balka
Foreningen har bidraget til udbedring og vedligeholdelse af den naturskønne sti, som omfattes af formålsparagraffen. Det kostede kr. 25,00.
1912: Redningsstien fra Helligdommen til Salene
Foreningen har bidraget til vedligeholdelse af den naturskønne gamle redningssti, der snor sig langs kystklipperne fra Helligdommen til Salene. Det beløb sig til kr. 42,85.
1913: Redning af ”Salenehuset” med jordtilliggende
I efteråret 1913 kom det foreningens formand for øre, at det såkaldte ”Salenehus” med et kystareal på ca. 14 td. ld. fra Gudhjems vestgrænse og til Hotel ”Salene” skulle sælges til udlændinge. Da formanden kikkede nærmere på sagen, viste det sig dog, at køberen var en dansker, men han havde imidlertid lovet nogle udlændinge at sælge dem byggegrunde. Formanden fik ham talt fra denne idé mod til gengæld at skaffe ham et lån på kr. 6.000 i Bornholms Spare- og Laanekasse i Rønne. ”Salenehuset” med det store, naturskønne kystareal blev derefter belagt med den kendte deklaration.
1914: Tilbagekøb af Hammeren fra de tyske ejere
Lige siden dannelsen af Foreningen Bornholm havde det pint bestyrelsen og mange andre bornholmere, at Hammeren ved dansk uforsigtighed var kommet i tysk eje. Bornholmerne – og deres gæster – kunne ikke gå ”Hammeren rundt” på dansk grund, men på tysk, og det pinte!
I 1913 blev den handlekraftige og naturinteresserede Knud Valløe (1867 – 1937) amtmand på Bornholm, og han lagde sig straks i selen over for regering og rigsdag og argumenterede så godt og kraftigt, at regeringen lod sig presse til at købe Hammeren tilbage. Foreningen Bornholm støttede den høje regerings tilbagekøb med kr. 1.000.
Det bør medtages her, at legatstifteren Johannes Birch (1847 – 1926), der var kasserer i ”Nationalforeningen Bornholm” i København, som privatmand støttede tilbagekøbet af Hammerknuden med hele kr. 10.000.
1914: Fredning af sten med helleristninger
I beretningen læses: En helleristning på en stor sten, der ligger på Stensgårds grund i Vestermarie, har foreningen sikret mod ødelæggelse. Stenen, der bærer flere hundrede grydeformede huller, er mod et beløb af kr. 40 blevet fredlyst.
1914: Fredning af ”Laggarasteninj” eller ”Mikkelasteninj”
I beretningen oplyses, at man er blevet enig med husmand Jens Jensen i Østerlars om fredning af og adgang til den på hans grund liggende kæmpe store og ejendommelige sten, den såkaldte ”Laggarasten”. Vederlaget blev sat til kr. 20.
1915: Istandsættelse af Prinsekilden ved Blykobbe Å
Efter anmodning fra Foreningen Bornholm har statsskovrider K. Bramsen (1870 – 1933) ladet istandsætte ”Prinsekilden”, der ligger i nærheden af Vandmøllen i Blykobbe Plantage. Foreningen afholdt materialeudgifterne, der beløb sig til kr. 120,50.
1915: Trimning af området omkring birken ”Den syvarmede Lysestage”
Foreningen fik også statsskovrider Bramsens folk til at rydde lidt op i området omkring den markante birk ”Den syvarmede Lysestage”, der ligger ikke så langt fra Tillehøje og Prinsekilden.
1915: Fredlysning af en sten med helleristninger i Vestermarie
Foreningen bekostede fredlysning af en helleristningssten på matr. nr. 48 c i Vestermarie tilhørende Johannes Hansen. Udgiften opgives til kr. 30.
1915: Istandsættelse af Hammershus Ruiner
Foreningen ydede et bidrag på kr. 100 over to år til istandsættelsesarbejder på Hammershus.
1915: Pasning af flaget på Hammershus Slotsbanke
For årene 1914 og 1915 betalte foreningen kr. 10 for pasning af flaget.
1915: Pleje af ”Prinsestøtten” på Christianshøj
I beretningen står, at foreningen lod foretage renselse og istandsættelse af Prinsestøtten. Det meddeles, at man modtog et tilskud på kr. 200 fra Bornholms Amt.
1915: Flytning af Etatsrådinde Marie Kofoeds Minde
Da Etatsrådinde Marie Kofoeds Minde, en mere end mandshøj granitsten med medaljon, på toppen af Jomfrubjerget, efterhånden blev skjult og usynliggjort af høje hække og bygninger tilhørende Hotel ”Jomfrubjerget”, besluttedes det at flytte mindesmærket halvvejs ned ad nordaffaldet af Jomfrubjerget. Selve stedet for den nye anbringelse blev udpeget af etatsrådindens slægtning, maleren Kr. Zahrtmann. Foreningen Bornholm, der forestod flytningen, modtog et privat bidrag på kr. 250.
1916: Støtte til restaurering af Hammershus
Af arkiverne fremgår, at Foreningen Bornholm gennem en årrække med beløb af vekslende størrelse støttede museumsinspektør P. Haubergs restaureringsarbejder på Hammershus Ruiner. Måske bør det nævnes, at P. Hauberg var giftet ind i en gårdmandsfamilie i Vestermarie. Det kan have øget hans interesse for Bornholm.
1918: Selskabet ”De nationale Hoteller”
I 1918 stiftede amtmand K. Valløe selskabet ”De nationale Hoteller”, der skulle sikre, at ”Hotel Helligdommen” og ”Blanchs Hotel” skulle komme i dansk eje. Foreningen Bornholm støttede initiativet ved at tegne sig for en aktie på kr. 1.000. Der blev fredlyst og lagt servitut.
1918: Restaurering af Sct. Jørgens Kapel vest for Aakirkeby
Foreningen Bornholm støttede økonomisk National museets arkæologiske udgravninger med efterfølgende restaurering af de gamle rester af spedalskhedshospitalet. Arbejdet lededes af museumsinspektør Poul Nørlund.
1920: Vedligeholdelse af Skovrider Hans Rømers grav
Foreningen påtog sig spontant at vedligeholde Almindingens genskaber, holzførster Hans Rømers gravsted på den gamle kirkegård ved Aa Kirke. Graven havde tilsyneladende været forsømt og misligholdt gennem en årrække. Man fortsatte med pasningen af gravstedet, indtil anden lovgivning trådte i kraft.
1920: Vejvisertavler langs stien fra Allinge til Sandkaas
For at gøre den naturskønne kyststrækning i det markante turistområde attraktivt at besøge bekostede foreningen et antal vejvisertavler.
1921: Renovering af H. C. Ørsteds Kilde
Den såkaldte ”Ørsteds Kilde” i Ekkodalen gjorde efterhånden et forfaldent og forsømt indtryk. Efter samråd med ejeren, proprietær Müller, og statsskovvæsenet bekostede Foreningen Bornholm renoveringen af dette minde for den danske, verdenskendte fysiker H. C. Ørsted (1777 – 1851), der af Kong Frederik den Sjette flere gange var sendt på videnskabelige ekspeditioner til Bornholm for at finde mineraler, som riget fattedes. Kilden blev opbygget og omfattet af tilhugget bornholmsk granit, og selve den symbolske kilde er beskyttet af en lille bronzedør. I granitkarmen er indhugget ”H. C. Ørsteds Kilde”.
1921 ca,.: Fredning af sten med skåltegn i Vestermarie
Lektor Lind nævner i sin store fortegnelse, at foreningen var med til at frede en sten, hvis overflade var dækket med skålformede fordybninger.
1921 ca.: Flytning af en sten med helleristninger
Foreningen bidrog økonomisk til, at den vigtigste del af en helleristningssten, som var fundet i Nylars og var truet med bortsprængning (!) blev løftet op og transporteret til Bornholms Museums gård, hvor den nu står velbeskyttet.
1922: Pleje af Bavnehøj i Blykobbe Plantage
Området omkring Bavnehøj i Rønne Nordskov var blevet forsømt gennem mange år. Der blev lavet stianlæg til højen, og der blev anbragt bænke på toppen af den. Udgifterne beløb sig til kr. 66,70.
1922: Arbejder i Ibsker Højlyng
I dette regnskabsår lod foreningen udføre ganske store arbejder i Paradisbakkerne. Der var tre arbejdsmænd i sving, der var kørsel af materialer, og der var trykning af skilte. Udgifterne løb op på kr. 232,50.
1923: Restaurering af Salomons Kapel på Hammeren
Foreningen Bornholm gav økonomisk støtte til Nationalmuseets arkæologiske undersøgelse og restaurering af ruinen af Salomons Kapel, som lededes af museumsinspektør P. Hauberg
1923 ca.: Pastor Trandbergs mindesmærke i Ekkodalen
I 1898 rejste venner af pastor P. C. Trandberg (1832 – 1896) et mindesmærke for ham i Ekkodalen, hvor han mange år tidligere havde holdt et religiøst folkemøde med en enorm tilstrømning. Efter mange års forløb bekostede Foreningen Bornholm mindesmærkets restaurering.
1924: Maleri af museumsinspektør P. C. Hauberg (1844 – 1928)
Ved P. C. Haubergs 80-års fødselsdag bad Foreningen Bornholm den habile portrætmaler Bertel Hansen–Svaneke om at male et portræt af Hauberg som en påskønnelse for hans store bevaringsarbejde på Hammershus Ruiner. Billedet er senere blevet overdraget til Bornholms Museum.
1924 ca.: Trimning af plantevækst ved Kohullet og Langemose
Lektor Th. Lind nævner, at foreningen har givet tilskud (vel sagtens til statsskovvæsenet) til fjernelse af skæmmende kratvækst ved Kohullet og Langemose og flere andre steder.
1925: Fredning på Nørremark i Ibsker
Foreningen bidrog med et tilskud på kr. 300 til fredlysning af et areal på fire td. ld. på Nørremark i Ibsker. Arealet sikres mod bebyggelse, beplantning og mod industriel udnyttelse, og der er åbnet fri adgang for offentligheden.
1925 ca.: Vejvisertavler i Allinge-Sandvigs omegn
Foreningens tillidsfolk opfordrede hovedafdelingen til at opsætte vejvisertavler i det område, hvor den bornholmske turisme opstod og blomstrede op. Foreningen Bornholm gennemførte det, som andre ikke tog sig af.
1925 ca.: Anlæg af spadsere- og cykelstier i Rønnes Nordskov
I Nordskoven eller Blykobbe Plantage lod foreningen anlægge stier ud til rønneboernes elskede udflugtsområder omkring Tillehøje, Bavnehøj, Prinsekilden, Vandmøllekroen, og Skovly var også et mål for udflugten. Det kan tilføjes, at Frederik den Syvende under sit besøg i august 1851 gav et virkeligt pænt beløb til det samme stisystem.
1927: Fredning af Vang Vandmølle
I forståelse med ejeren af Vang Vandmølle, stenhugger Karl K. Finne, lod foreningen vandmøllen sætte i stand og frede, så man stadig kunne se, hvordan en lille bornholmsk vandmølle ved en bæk i et stejlt bornholmsk klippeterræn havde fungeret. Stenhugger Karl Finne fortsatte i mange år med at vise sin elskede vandmølle frem til interesserede besøgende. Foreningens udgift var kr. 600.
1928: Økonomisk støtte til Dansk Hjemstavnsstævne på Bornholm
Amtmanden på Bornholm i årene 1921 – 1930, Ove Christopher Høegh-Guldberg Koefoed (1871 – 1933), var også en effektiv formand for Bornholms Turistforening. Det var i øvrigt hans forgænger, amtmand K. Valløe, der stiftede turistforeningen i 1913. Som formand for turistforeningen ledede amtmand Koefoed “Det 6. danske Hjemstavnsstævne” på Bornholm og holdt her et udmærket foredrag om Bornholms historie før 1660. Foreningen Bornholm støttede det store, kulturelle arrangement økonomisk.
1928: Opkøb af stubmøllen i Svaneke
Foreningen Bornholms opkøb af en af Bornholms allersidste stubmøller med henblik på fredning og bevaring var ikke blot noget kulturhistorisk enestående på Bornholm men tilsyneladende i hele Danmark. Møllen, der er fra 1634, er ikke blot Bornholms ældste, men rimeligvis Danmarks ældste.
Foreningen betalte kr. 1.000 for møllen og fik den fredet. Efter at have ejet og vedligeholdt møllen i omkring et halvt århundrede overlod foreningen møllen til Byforeningen ”Svanekes Venner” for et symbolsk beløb. Møllen er i gode og sikre hænder.
1929 ca.: Ekkoet i Ekkodalen
Det hænder, at busk- og plantevækst på den omtrent lodrette nordvæg til Ekkodalen tager overhånd, så ekkoet. dæmpes mere og mere. Det fremgår af arkiverne, at Foreningen Bornholm – vist nok flere gange – har bekostet en fjernelse og udtynding af plantevæksten, så ekkoet kan lyde til offentlighedens glæde.
1929: Servitut på Jons Kapel med omgivelser
Efter overenskomst med ejeren af Enesgård i Rutsker, det senere ”Hotel Jons Kapel”, fik foreningen lagt servitut på gårdens naturskønne kystklipper, så der aldrig må finde stenbrydning sted. På denne kyststrækning findes selve Jons Kapel samt Hvidkleven og flere såkaldte ovne. Foreningen Bornholm betalte kr. 9.000 for fredningen.
1929: Fredning af helleristningerne på Storløkkebakken
Da de meget interessante helleristninger blev fundet på Storløkkebakken syd for Allinge og skulle bevares, trådte Foreningen Bornholm til og støttede fredningen økonomisk.
1930: Støtte til Oberst Thornbergs bevaringsarbejde vedr. skanserne
Oberst Th. Thornberg (1865 – 1937), der i årene 1925 – 1930 var kommandant fik økonomisk støtte i sit prisværdige arbejde med registrering og restaurering (redning) af de bornholmske kystskanser.
1929 ca.: Restaurering af gammelt kanonbatteri ved Salomons Kapel
For at støtte oberst Thornberg i hans arbejde med bevaring af de bornholmske kystskanser og batterier bekostede Foreningen Bornholms en tiltrængt istandsættelse af et batteri tæt nord for den meget besøgte ruin af Salomons Kapel.
1930: Mindeplade for museumsinspektør P. C. Hauberg
Efter P. C. Haubergs død i 1928 lod Foreningen Bornholm fremstille og anbringe en mindeplade i bronze, som blev anbragt på Magasinbygningen ved trappen op til Batteriet ”Katten”.
1930: Maleri af amatørarkæolog og geolog Peter Thorsen
Foreningen Bornholm gav tilskud til et maleri af Peter Thorsen, Danmarks lærdeste bonde, (1872 – 1947), udført af maleren Bertel Hansen-Svaneke med henblik på ophængning på Bornholms Museum.
1930 ca. : Slotslyngen gøres nemmere tilgængelig for offentligheden
Efter overlæge M. K. Zahrtmanns gode råd og anvisninger anlagde foreningen naturstier i Slotslyngen og anbragte bænke på ryddede udsigtspunkter. M. K. Zahrtmann (1861 – 1940) var en god ven af foreningens formand, rektor M. C. Koefoed (1859 – 1939)
1930 ca.: Naturstier i Hammersholm-området
Foreningen har også bidraget til naturstier gennem Hammersholms skovområder mellem Hammershus og Allinge-Sandvig, hvorved de besøgende kunne opnå dejlig udsigt ned over byerne og havet – og til Christiansø.
1931 ca.: Døndalen blev også tilgodeset
Foreningen anlagde et stisystem i Døndalen, så offentligheden kunne komme frem til Amtmandsstenen med den skønne udsigt over skoven og Østersøen samt komme videre op til det ganske imponerende vandfald længere oppe i dalen.
1932: Fredning af den nordlige del af Ibsker Højlyng/Paradisbakkerne
Foreningen Bornholm gennemførte i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening og Statens tilsynsførende med de private skove på Bornholm, statsskovrider K. Bramsen, en fredning af den nordlige del af de naturskønne Paradisbakker, som hidtil kun havde været vanskeligt tilgængelige for offentligheden. Fredningen omfattede: Majdalen, Tamperdalen, Underjordsdalen, en del af Kodalen, de to Grydedale, en del af Dybedal og Stendalen. Foreningen udbetalte kr. 3.500 i erstatning til ejeren, som er Ibsker Husmandsplantage. Hertil kom betydelige omkostninger til administration, matrikulering m.v. Det. ses ikke, at de to andre parter i fredningen deltog i udgifterne.
1934: Fredning af Klint
I forståelse med ejeren fik foreningen fredlyst det naturskønne oversigtspunkt, Klint, i det sydøstlige hjørne af Paradisbakkerne nord for Klinteby. Skovarealerne nord herfor, d.v.s. den østlige del af bakkerne indgik i fredningen. Specielt nævnes i fredningspapirerne to store, gamle, markante egetræer på Klint. Fredningen kom til at koste foreningen kr. 2.000.
1934: Opkøb og fredning af Egeby Stubmølle
Foreningen opkøbte møllen fra dødsboet efter den sidste møller, der tilsyneladende i sine sidste leveår ikke havde formået at vedligeholde hverken møllehuset eller selve møllen. Et foto lader ane, at møllehuset var nærmest ruin – og rotterede. Møllens beliggenhed på en bakkeås med sydhimlen som baggrund, set fra landevejen, er enestående. Foreningen betalte kr. 600 og fik møllen fredet og restaureret.
1937: Fredning af Ravnedalen i Paradisbakkerne
Foreningen fik fredlyst Ravnedalen som en udløber af fredningssagen om Klint fra 1934. For de to fredninger betalte foreningen sammenlagt kr. 2.000.
1938: Fredning af Ølene
Foreningen Bornholm støttede fredningen af vådområdet Ølene, der efterhånden er blevet udviklet til det skønne naturreservat. Foreningen betalte kr. 1.100, og foreningens økonomisk stærke københavnsafdeling, der betegnedes som ”Nationalforeningen Bornholm” støttede med kr. 900.
1941: Opkøb af Tejn Stubmølle
Ved at opkøbe møllen i 1941 reddede Foreningen Bornholm den sidste næsten brugbare stubmølle fra at ende som genbrugstømmer og brænde under Anden Verdenskrig. Foreningen gav kr. 1.200 for møllen og fik den efterhånden fredet. Møllen er i jubilæumsåret 2006 blevet nedtaget meget omhyggeligt og transporteret stykke for stump til et stort telt ved Landbrugsmuseet Melstedgård. Efter nøjagtig renovering er møllen blevet genopført på bakkeåsen vest for Landbrugsmuseet som et kulturhistorisk minde.
1942: Økonomisk støtte til ”Bornholmske Samlinger”
Lektor Th. Lind nævner i sin artikel, at Foreningen Bornholm havde ydet tilskud til udgivelsen af ”Bornholmske Samlinger”, d.v.s. før 1942. Det havde lektoren nemt ved at koordinere, idet han var højtagtet næstformand i begge foreninger og redaktør af ”samlingerne”. Foreningen har senere været i stand til at støtte udgivelserne dels et antal år i 1950-erne og igen i 1990-erne, men derom senere.
1953: Betalte reparation af Vang Vandmølle
Foreningen havde en udgift på kr. 406 til en reparation af Vandmøllen i Vang. Møllens ejer var stenhugger Karl K. Finne, der rimeligvis ikke havde råd til at foretage dyr vedligeholdelse på den omkring halvandet hundrede år gamle vandmølle. (Det fremgår af foreningens regnskab for 1953, at kassereren måtte lægge kr. 1.400 i kassen for at skabe balance!)
1956: Vedligeholdelse af ”Mindet ved Hammershus”
Foreningen betalte en vedligeholdelse på kr. 21,49 af ”Mindet ved Hammershus”. Denne betegnelse anvendtes tilsyneladende om bornholmernes ”Frihedsstøtte” fra 1912 tæt ved Slotsbroen.
1957: Foreningen bekostede nyt tag på Vang Vandmølle
I foreningens regnskab står, at man lagde tag på Vang Vandmølle, hvilket kostede kr. 665. Man har støttet møllens ejer stenhugger Karl Finne, så møllen ikke skulle forfalde.
1957: Fortsat vedligeholdelse af ”Mindet ved Hammershus”
Foreningen bekostede en vedligeholdelse på kr. 18,31 igen på ”Mindestenen ved Hammershus”.
1959: Støtte til udgivelse af Bornholmske Samlinger
Selve Foreningen Bornholm havde nogle svage år i 1950-erne, hvor ledelsen var passiv og økonomien ringe. Her trådte foreningens Københavns-afdeling aktivt ind i billedet. Denne afdeling, der gik under betegnelsen ”Nationalforeningen Bornholm”, havde en god økonomi og støttede i årene 1951 – 1959, ialt ni år, Bornholms historiske Samfund med kr. 500 pr. år til trykning og udgivelse af Bornholmske Samlinger.
1961: Dækning af udgifter ved stisystemet i Paradisbakkerne
Foreningen Bornholm støttede som moderforening sin afdeling i Nexø med kr. 150 til dækning af udgifter ved vedligeholdelse af stier og trapper i Paradisbakkerne samt til udvidelse af stinettet.
1964:
På generalforsamlingen den 30. juni nævnede formanden, Jørn Klindt, tilsyneladende for første gang, at man i bestyrelsen har undfanget den idé at opkøbe og restaurere et af de gamle silderøgerier, som er ved at forsvinde.
1968: Køb af Vang Vandmølle
På generalforsamlingen den 28. maj nævnede formanden, civilingeniør J. Klindt, at vandmøllen i Vang vil blive købt med jord, ca. 3.300 m², af ejeren K. K. Finne. Møllen ville blive sat i stand og muligvis gjort køreklar. Ved generalforsamlingen den 28. maj 1969 omtalte formanden købet af vandmøllen som en kendsgerning, men tilføjede, at der endnu ikke forelå noget skøde. Han tilføjede, at man vil forsøge at få de gamle mølledamme til at holde vand.
1970: Købet af Vang Vandmølle administrativt afsluttet
Her erfarer vi, at udstykningsomkostningerne vedr. Vang Vandmølle løb op på kr. 986,13.
1978: Tilskud til bevaring af Bjørnemøllen
Foreningen gav et tilskud på kr. 1.500 til bevaring af Bjørnemøllen i Klemensker. Formanden for støtteforeningen omkring Bjørnemøllen var fhv. gårdejer Anker Andersen, Thorupgård i Klemensker. Han var medlem af den bestyrelse, der trådte til i 1961 og bragte Foreningen Bornholm på fode igen. Han havde som bestyrelsesmedlem arbejdet energisk for at få ”Bornholmerpladsen” til ikke at give underskud.
1979: Støtte til Bjørnemøllen
For at redde Klemenskers sidste hollandske mølle fik mølleforeningen igen en støtte på kr. 1.500.
1979: Støtte til Kuremøllen
”Kuremøllens Venner” modtog en støtte på kr. 5.000.
1979: Støtte til Bymøllen i Rutsker
Bevaringsarbejdet vedrørende Bymøllen i Rutsker støttedes med kr. 5.000.
1979: Støtte til Kirkemøllen i Pederske
Pedersker Lokalforening modtog kr. 5.000 til pasning og vedligehold af Kirkemøllen.
1982: Støtte til Vilh. Herolds barndomshjem
Foreningen gav et tilskud på kr. 1.000 til restaurering af kgl. operasanger Vilh. Herolds barndomshjem i Hasle.
1982: Støtte til ”Svanekes Venner”
Byforeningen ”Svanekes Venner” fik et tilskud på kr. 3.000 til vedligeholdelse af byforeningens to møller.
1982: Støtte til Kuremøllen
Støtteforeningen ”Kuremøllens Venner” fik kr. 1.000 til støtte for bevaringsarbejdet på Kuremøllen.
1982: Støtte til Kirkemøllen i Pedersker
Pedersker Lokalforening støttedes med kr. 1.000 til pasning og pleje af Kirkemøllen.
1983: Støtte til Stubmøllen i Svaneke
Byforeningen ”Svanekes Venner” fik en økonomisk støtte på kr. 3.000, idet byforeningen under en reparation af Svaneke Stubmølle kom til at mangle et beløb af denne størrelse.
1983: Støtte til Kirkemøllen i Pedersker
Pedersker Lokalforening fik kr. 500 til sit prisværdige arbejde med at passe og pleje Kirkemøllen og dens omgivelser.
1984: Administrativ støtte til ”Nexø Amatørscene”
Foreningen Bornholm, der har påtaleret, gav tilladelse til at dispensere fra fredningsbestemmelserne, så ”Nexø Amatørscene” kunne få lov til at opstille scene, kulisser og andre hjælpemidler på Klint i Paradisbakkernes sydøsthjørne. Amatørscenen gennemførte flere herlige forestillinger om den verdenskendte forfatter Martin Andersen-Nexø ”Under åben himmel” i de skønne sommeraftner.
1984: Støtte til ”Melstedgård Møbelfond”
”Melstedgårds Møbelfond” fik kr. 500 som tak for ”husly” under et af Foreningen Bornholms sommermøder.
1985: Støtte til Kuremøllen
Støtteforeningen ”Kuremøllens Venner” fik kr. 2.000, så venneforeningen står bedre rustet til at markere møllens 125-års jubilæum i 1986.
1985: Støtte til ”Moseløkken Stenbrudsmuseum”
Moseløkken Stenbrudsmuseum fik kr. 500 i støtte til sit prisværdige arbejde, især over for lejrskoleklasser.
1985: Støtte til Kirkemøllen i Pedersker
Pedersker Lokalforening fik kr. 2.000, idet der trods al påpasselighed er gået svamp i forskellige dele af møllen.
1986: Støtte til Aarsdale Mølle
Mølleejer Anthon Mikkelsen, Aarsdale Mølle, modtog kr. 2.000, som påskønnelse for hans store arbejde med at holde sin markante vindmølle i prisværdig og præsentabel stand.
1986: Støtte til Myragre Mølle
Mølleejer Ejner Jensen, Myragre Mølle, fik kr. 500 til kalkning og vedligeholdelse af sin pyntelige mølle.
1986: Gave til Kuremøllen ved 125-års jubilæet
Kuremøllen fyldte 125 år, hvilket blev markeret ved en fest omkring den flagsmykkede mølle. Foreningen Bornholms formand, var indbudt som festtaler og holdt sin hyldesttale fra kuskesædet på møllens gamle brødvogn, der blev brugt til salg på landet. Som afslutning på talen overrakte H. V. Jørgensen en check på kr. 2.000 til formanden for ”Kuremøllens Venner”, forfatteren Vilhelm Wulffsen Kjølby
1987: Opkøb af silderøgerierne Søndre Bæk 18 i Hasle
Foreningen Bornholm opkøbte pr. 1. april dette år silderøgeribygningerne i Søndre Bæk 18 i Hasle. En gammel drøm gik hermed i opfyldelse. I arkiverne kan man se, at den tidligere formand, civilingeniør Jørn Klindt, i 1964 fremkom med den idé, at foreningen skulle redde et korrekt silderøgeri til det bornholmske samfund, så senere slægter og vore gæster kan se, hvordan denne særprægede bornholmske, sæsonbetonede næringsvej udførtes. Den samlede pris for købet var kr. 30.000, men ifg. de omkring handelen udfærdigede papirer oplyses det, at foreningen gav kr. 25.000 for bygningerne, medens det i bygningerne opbevarede inventar samt en del fiskeredskaber til såvel silde-, torske-, ørred- og ålefiskeri vurderedes til kr. 5.000.
Foreningen Bornholm overlod gladeligt nøglen til Bornholms Museum, der så gik i gang med en pertentlig renovering af silderøgeribygningerne, der i virkeligheden rummer to ”generationer” af silderøgerier.
Foreningen Bornholm betragter det også som en god gerning over for det bornholmske samfund, at Bornholms Museum fik lejlighed til at supplere sine samlinger om bornholmsk kystfiskeri fra de bygninger, foreningen havde købt.
1987: Støtte til Stenby Mølle
Den nydannede støtteforening omkring Stenby Mølle i Rø fik kr. 2.000, så den kan tage fat på restaureringsarbejdet.
1987: Støtte til Myragre Mølle
Mølleejer Ejner Jensen, Myragre Mølle fik et beløb til kalkning og andet vedligehold på sin mølle.
1988: Støtte til Stenby Mølle
Mølleforeningen omkring Stenby Mølle fik kr. 3.000 til at fortsætte vedligeholdelsesarbejdet for.
1988: Administrativ støtte ved Strandmøllens fjernelse
Foreningen Bornholm afholdt transportudgifterne ved borttransport til depot af brugbart møllerelateret bygningsmateriale fra Strandmøllen i Poulsker.
1988: Støtte til Vognmuseet på Hotel ”Randkløvegård”
Tilskud til Vognmuseet på Hotel ”Randkløvegård”, som foreningen besøgte under en sommerekskursion forud for en generalforsamling, kr. 1.000.
1988: Støtte til Vilh. Herolds Mindesamling
Tilskud til Kgl. Kammersanger Vilh. Herolds Mindesamling på Hasle tekniske Skole, det senere ”Bia Lid”, på kr. 1.500.
1989: Støtte til Kirkemøllen i Pedersker
Tilskud til Pedersker Lokalforening med henblik på dens møllebevaringsarbejde, kr. 1.000.
1989: Støtte til Bymøllen i Rutsker
Foreningen Bornholm havde sendt en ansøgning til Bornholms Amtskommune om et beløb til nødvendige reparationer på Bymøllen i Rutsker. Amtskommunen bevilgede hele kr. 50.000. Så god havde foreningens ansøgning været! Under reparationsarbejdet viste det sig, at det egetømmer, der med kran skulle anbringes højt. oppe i møllen, var uendelig dyrt. Selvom Foreningen Bornholm lagde kr. 2.000 oven i beløbet, var reparationen og tætningen ikke tilstrækkelig, og opbakning fra Turistforeningen for Hasle og Omegn samt fra Hasle Kommune udeblev!
1989: Støtte til Hermansens Automobilmuseum
Hermansens Automobilmuseum fik en gave på kr. 500 i forbindelse med en ekskursion forud for en generalforsamling.
1989: Støtte til vandmøllen ved Aagaard i Pedersker
Gårdejer Munch på Aagård i Pedersker fik en gave på kr. 500 som tak og opmuntring, fordi han passer og plejer gårdens gamle og bevaringsværdige vandmølle.
1990: Overdragelse af verdens eneste silderøgerimuseum
23. juni 1990 fandt den højtidelige overdragelse af det nyrenoverede silderøgerimuseum sted i Søndre Bæk i Hasle. Til stede var: Repræsentanter for Hasle Kommune, repræsentanter for Bornholms Museum, som havde udført den pertentlige renovering, og bestyrelsen for Foreningen Bornholm. Nøglen til silderøgerimuseet var rent symbolsk fastgjort til et stykke ellebrænde. Den blev af formanden for Foreningen Bornholm, H. V. Jørgensen, overrakt til borgmesteren for Hasle Kommune, Frede Engell Hansen, der ligeledes symbolsk ”betalte” med en kæmpecheck i form af et papskilt lydende på kr. 3,00!
For Foreningen Bornholm betød denne overdragelse opfyldelsen af en idé og et ønske, man havde næret siden 1964.
1990: Støtte til Forsvarsmuseet
Forsvarsmuseet på Bornholm fik kr. 1.000 i forbindelse med en fremvisning af samlingerne, der blev afholdt forud for Foreningen Bornholms generalforsamling i Forsvarsmuseets gård.
1990: Støtte til Forsvarsmuseet
Kastellets Venner fik et tilskud på kr. 5.000 til indkøb af montrer m.v. til de voksende samlinger.
1990: Støtte til Stenby Mølle
Vennekredsen omkring Stenby Mølle fik kr. 8.000 i støtte til vedligeholdelsesarbejdet på møllen.
1991: Responsum vedr. Hotel ”Helligdommen”
Da Foreningen Bornholm havde påtaleret i forbindelse med nedrivning af Hotel Helligdommens bygninger og opførelse af Bornholms Kunstmuseum på grunden, anmodede bestyrelsen en advokat om at udarbejde et responsum i sagen for at have den rigtige juridiske grund under fødderne. Det kostede kr. 5.490.
1991: Støtte til Gudhjem Museum
Forud for en generalforsamling aflagde foreningen et besøg på Gudhjem Museum og efterlod sig en check på kr. 1.000.
1991: Støtte til lokalhistoriske foreninger
Da et antal af Bornholms lokalhistoriske foreninger gør et prisværdigt arbejde med indsamling af billeder og arkivalier, støttede foreningen fem af dem med sammenlagt kr. 5.000.
1991: Register over missionshuse på Bornholm
På Bornholms Museum udarbejdede museumsinspektør Ann Vibeke Knudsen en registrant over bornholmske missionshuse. Foreningen støttede det prisværdige arbejde med kr. 500.
1992: Støtte til ungdomsarbejde i Østerlars
Forud for en generalforsamling havde foreningen en ekskursion til Østerlars Rundkirke. Det aftaltes med provsten, at foreningen som tak støttede ungdomsarbejdet i Østerlars med kr. 1.000.
1992: Støtte til Myragre Mølle
Mølleejer Ejner Jensen havde udgifter på sin mølle til både murerarbejde og kalkning. Foreningen støttede med kr. 1.000.
1992: Støtte til Pedersker Lokalforening
Lokalforeningen fik kr. 5.000 til sit påskønnelsesværdige vedligeholdelsesarbejde på og omkring Kirkemøllen.
1992: Vejudgift ved Egeby Mølle
Foreningen påtog sig – for at have et godt forhold til naboerne – at afholde udgifterne til en vejudbedring omkring møllen. Foreningen betalte kr. 500 kr.
1993: Tilskud til Byforeningen ”Svanekes Venner”
Byforeningen var løbet ind i en stor udgift på Svanemøllen. Foreningen Bornholm støttede med et beløb på kr. 10.000.
1993: Tilskud til Gudhjem Museum
Foreningen Bornholm støttede dette egnsmuseums prisværdige arbejde med et beløb på kr. 5.000.
1993: Støtte til Bornholms historiske Samfund
Da Bornholms historiske Samfund er inde i nogle bekostelige bogudgivelser, har Foreningen Bornholm støttet med kr. 2.000.
1994: Tilskud til Byforeningen ”Svanekes Venner”
Da byforeningens reparationer på Svanemøllen har vist sig at være mere bekostelige end forudset, har Foreningen Bornholm støttet med yderligere kr. 10.000.
1994: Tilskud til Forsvarsmuseet ”Kastellets Venner”
Da Forsvarsmuseet stadig udvider sine samlinger og gerne vil fremvise genstandene på en pædagogisk god måde, er der stadig brug for flere montrer og deslige. Foreningen Bornholm støttede med kr. 1.000.
1994: Støtte til Bornholms historiske Samfund
Da Bornholms historiske Samfund må forudse store udgifter i forbindelse med trykningen og udgivelsen af professor, dr. phil. Bent Jensens store værk omkring ”Den russiske besættelse af Bornholm”, besluttede Foreningen Bornholm på et tidligt tidspunkt at træde ind med en støtte på 2.000 kr.
1994: Tilskud til Pedersker Lokalforening
Lokalforeningens medlemmer udfører selv meget af det praktiske arbejde, men materialerne koster penge. Foreningen Bornholm støttede med kr. 2.500.
1994: Støtte til mølleforeningen ”Kuremøllens Venner”
Denne mølleforening, der gør sin mølle mere og mere præsentabel, og som ved mølledage kan starte sin gamle petroleumsmotor op, fik af Foreningen Bornholm kr. 5.000 til fortsættelse af sit gode bevaringsarbejde.
1994: Jubilæumsgave til Hammer Odde Fyr
Den 23. maj 1994 markeredes Hammer Odde Fyrs 100-års jubilæum. Fyrmester Jens Th. Carlsen og hans fyrpersonale havde renoveret det tæt ved fyret liggende gamle kanonbatteri og havde endvidere fået ”tilsendt” et ældre kanonrør fra Flådestation Holmen. Selv havde de fremstillet en kanonrappert efter gamle tegninger. Foreningen Bornholm støttede det interessante projekt med kr. 2.000 og foreningens navn står på en metalplade på rapperten.
1995: Tilskud til Nexø Museum
Museets folk arbejder energisk på at indsamle kildemateriale og genstande fra Nexøs søfarts- og fiskerihistorie samt ikke mindst kildemateriale og fotos fra og om de ødelæggende sovjetrussiske flybombardementer den 7. og 8. maj 1945. Foreningen Bornholm har støttet dette arbejde med kr. 3.000.
1995: Støtte til Bornholms historiske Samfund
Med samme motivation som i 1994 støttede Foreningen Bornholm med kr. 2.000. Det interessante og markante bogværk af professor, dr. phil. Bent Jensen vil blive på op mod 350 sider.
1996: Tilskud til ”Kastellets Venner” / Forsvarsmuseet på Bornholm
For at støtte Forsvarsmuseet, der måtte udrede en kraftig husleje til Staten, trådte Foreningen Bornholm til med kr. 1.000.
1996: Tilskud til Bornholms historiske Samfund
Med samme motivation som i 1994 og 1995 støttede Foreningen Bornholm med kr. 2.000. Professor, dr. phil. Bent Jensens med spænding imødesete bog blev på 344 sider og var på grund af sin vægt dyr i forsendelse.
1997: Tilskud til ”Kastellets Venner” / Forsvarsmuseet på Bornholm
Foreningen gav igen et tiltrængt tilskud på kr. 1.000.
1997: Tilskud til Bornholms historiske Samfund
Foreningen Bornholm gav igen et klap på skulderen med kr. 1.000.
1999: Tilskud til Pedersker Lokalforening
Foreningen Bornholm holdt sin generalforsamling i Kirkemøllens magasinbygning og efterlod en check på kr. 800 som tak for husly.
1999:Tilskud til ”Kastellets Venner” / Forsvarsmuseet. på Bornholm
For at støtte Forsvarsmuseet mod Statens hårde huslejekrav gav foreningen kr. 1.000.
2000: Tilskud til Pedersker Lokalforening
Lokalforeningen fik et tilskud på kr. 1.000 til sit bevaringsarbejde på og omkring Kirkemøllen.
2000: Tilskud til Byforeningen ”Svanekes Venner”
Byforeningen fik kr. 3.000 af Foreningen Bornholm, da stubmøllen snart skal plejes igen.
2003: Tilskud til bogudgivelse om Anden Verdenskrig
Der udkom en for bornholmerne meget interessant bog med titlen: ”Tyske og russiske aktiviteter på Bornholm under 2. Verdenskrig” udarbejdet af Egon Øls Sørensen, Ole Andersen og Niels Chr. Bohn Pihl. Formanden for Foreningen Bornholm fandt, at bogen ville blive langt mere brugbar som opslagsværk, hvis den indeholdt i det mindste et personregister. De tre forfattere var enige, men havde ikke rådighed over pengemidler til at få et sådant register inkorporeret i 2. oplag, 2004. Vor forening dækkede beredvilligt ekstraudgiften på kr. 4.750.
2004: Tilskud til Byforeningen ”Svanekes Venner”
Foreningen Bornholm støttede byforeningen under udgivelsen af bogen ”Svaneke: Historie – Huse – Borgere. Købstad i 450 år”. Tilskuddet blev på kr. 10.000.
2004: Støtte til Vang Havn
Vang Havn ved havnefoged Flemming Christensen ansøgte i 2003 Foreningen Bornholm om økonomisk tilskud til renovering af et gammelt, bevaringsværdigt materiale- og redskabshus fra begyndelsen af 1800-tallet på Vang Havn. Bestyrelsen fandt også det gamle bindingsværkshus (!) bevaringsværdigt og støttede renoveringen med kr. 14.000.
2004: Støtte til mølleforeningen omkring Røbro Mølle
Efter dannelse af en mølleforening og efter flere samtaler med mølleejeren føler Foreningen Bornholm, at der nu er vilje til at bevare denne landskabeligt set markante mølle på Nordøstbornholm. Vor forening har givet en støtte på kr. 8.000.
2005: Støtte til Pedersker Lokalforening
Til dækning af udgifter i forbindelse med vedligehold, kalkning, stilladser og sikkerhed i forbindelse med Kirkemøllen sendtes kr. 1.275.
2006: Genopførelse af Tejn Stubmølle ved Landbrugsmuseet.
Foreningen Bornholm er medvirkende i et større projekt med de tre bornholmske stubmøller. Hovedopgaven er flytning af foreningens stubmølle i Tejn, som foreningen senere overdrager til Bornholms Museum, når opgaven er fuldført. Det glæder foreningen, at møllen fremover kan tjene et undervisningsformål og endvidere stå som et kulturhistorisk minde. Det stemmer overens med foreningens formålsparagraf.
2006: Gave til Bornholms historiske Samfund
Den 25. november 2006 markerer Bornholms historiske Samfund sit 100-års jubilæum, og i den anledning skænker Foreningen Bornholm den jubilerende forening en gave på kr. 6.000.
Ovenstående er den tekst, der blev trykt i jubilæumsbogen 2006.
Supplement – videreførsel – er på vej.