Foreningen Bornholms “gode gerninger”- resumé
– trykt i jubilæumsbogen
Foreningens opkøb, fredninger, servitutbelægninger, økonomiske støtte og gaver gennem 100 år
I Foreningen Bornholms første hektiske år gjaldt det for foreningen om ved opkøb og servitutter at få dansk jord bevaret på danske hænder, selvom købestærke udlændinge stod parat med tykke, bugnende tegnebøger. Ikke bare lykkedes det for den vågne bestyrelse at komme udlændingene i forkøbet og få det naturskønne og evt. også råstofrige areal fredlyst og servitutbelagt, men der er eksempler på, at det tilmed lykkedes for formanden, rektor M. C. Koefoed og hans nærmeste medarbejdere at få tilbagekøbt et par til udlændinge allerede solgte byggegrunde øst for Hammershus.
Da Første Verdenskrig brød ud den 1. august 1914 forsvandt de tyske turister og pengemænd fra Bornholm, og de fik andet at tænke på i de næste 10 – 15 år. Herefter lå der ingen trussel gemt i evt. forsøg på tyske jordopkøb.
Foreningen Bornholm kunne inde i 1920-erne og 1930-erne tage fat på andre facetter af formålsparagraffen. Man kunne nu tage sig af fredning af arealer slet og ret for at redde og bevare en typisk, bornholmsk natur, og man kunne tage sig af ”de historisk mindeværdige steder og bygninger”, som der står i § 3. Eksempelvis peger formanden, rektor Koefoed, i sin artikel på, at det var Foreningen Bornholm, der bragte Ibsker Højlyng, som vi nu kalder for Paradisbakkerne, ind i folks bevidsthed som udflugtsmål.
Det må også regnes med til Foreningen Bornholms fortjenester, at de tre sidste bornholmske stubmøller blev reddede og fredede, før de blev til genbrugstømmer og evt. pindebrænde. Vandmøllen i Vang blev også reddet, og det skyldes udelukkende fast og målrettet vilje hos Foreningen Bornholms bestyrelse, at et bevaringsværdigt silderøgeri blev opkøbt og bevaret. Hasle kommunes repræsentanter var faktisk vrangvillige og modstræbende under hele den lange proces, idet man i Hasle var bange for, at det skulle komme til at koste Hasle-samfundet penge.
I de forløbne snart 100 år er der talrige eksempler på, at bevaringsopgaver, som stat, kommuner eller lokale foreninger burde have taget sig af, er blevet løst, eller forsøgt løst, af Foreningen Bornholm. Den første formand, rektor M. C. Koefoed, skrev i sin 25-års historie: Det er nu sådan, at når der kommer noget frem, som gerne skulle ordnes – – – hedder det altid: ”Det må Foreningen Bornholm tage sig af”. Sådan skrev foreningens første formand ved 25-års jubilæet i 1931, og det kan med en vis ret gentages af formanden ved 100-års jubilæet i 2006.
Se de Gode Gerninger i 100 år HER.