100 års jubilæum den 24. november 2006
Bestyrelsens daværende medlem Hans Gornitzka ydede et stort professionelt arbejde ved redaktion og grafisk tilrettelæggelse.
Til
Pressen
Foreningen
Bornholm blev stiftet den 24. november 1906, og vi kan derfor fejre foreningens
100 års jubilæum i år. Vi synes, foreningen har så mange ”gode gerninger” på
samvittigheden og i øvrigt har betydet så meget for det bornholmske samfund, at
det bør fejres. Det gør vi på selve dagen.
den 24. november 2006 kl. 15.00
– ca. 18.00 på Bornholms Højskole syd for Almindingen.
Her
vil vi holde reception med sandwich, noget at drikke og som afslutning kaffe med
palthæsta (klatkager). Der vil blive fortalt lidt om foreningen gennem de100
år, og der vil være musikalsk underholdning og blive sunget bornholmske sange.
Til
denne reception vil vi også gerne se dig, og du/I inviteres hermed til at
deltage i festligheden.
På
festligt gensyn!
H. V.
Jørgensen
Vedlagt:
Pressemeddelelse
Foreningen Bornholms 100års-jubilæum
Som planlagt holdt vi
foreningens 100års-jubilæum præcis på dagen d. 24 nov. 2006 på Bornholms
Højskole i den gamle agtværdige gymnastiksal, som dannede fine rammer om vores
reception.
HV Jørgensen bød velkommen til de
omkring 60 medlemmer, der havde taget turen til højskolen og pointerede bl.a., at
der havde været flere højskolefolk med til at starte foreningen Der var tak til
højskolen for godt samarbejde omkring vores arrangement.
HV omtalte desuden gårdsdagens
blomsternedlæggelse på gravene hos de, der gennem tiden har betydet meget for
Foreningen Bornholm, tidligere formænd, æresmedlemmer og Ildsjæle.
Finn Bræstrup Karlsen var konferencier.
De musikalske indslag i løbet af
eftermiddagen stod Kisser Mossin og Tina Gornitzka for, dejlig bornholmsk musik
og sange.
HV fortalte om Foreningen
Bornholm gennem tiden, specielt fra starten, hvor det jo egentlig var folk, der
kom udefra, som var opmærksom på, at der var noget på Bornholm, der var værd at
bevare, og hvor der ved den stiftende generalforsamling var omkring 500
mennesker tilstede.
Senere gav HV også en omtale af
jubilæumsbogen, der fint fortæller om foreningens virke i 100 år. Det meste har
HV skrevet, noget er skrevet for år tilbage og noget nyt, men der er også en
artikel af Finn Bræstrup Karlsen om Svartingedalen og et afsnit om de
bornholmske møller af Niels- Holger Larsen. Det hårde arbejde til sidst med at
redigere og færdiggøre bogen, har Hans Gornitzka stået for. Et kæmpearbejde med
et fint resultat. Vi kan godt være stolte af jubilæumsbogen:100 år med
Foreningen Bornholm 1906 – 2006.
Som
det sig hør og bør ved sådan en lejlighed blev der udnævnt æresmedlemmer. HV
holdt en lille tale til det mangeårige medlem af bestyrelsen i FB Jørn Uffe
Hansen fra Rutsker, som altid har været interesseret i at værne om de ting, som
FB har haft med at gøre, specielt Vandmøllen i Vang og Bymøllen i Rutsker, som
det desværre ikke lykkedes at redde, har haft hans store interesse.
Så
var det Hans Gornitzkas tur til at udnævne HV Jørgensen til æresmedlem. I en velformuleret
tale fortalte Hans om den meget engagerede måde, HV har ledet foreningen på som
formand siden 1979, altid velforberedt, vi er aldrig i tvivl om, hvad der skal
behandles på et bestyrelsesmøde.
Ordet
var frit. Der var ikke den store talelyst.
Niels- Holger sagde tak til Hans for det store arbejde med bogen.
Niels-Holger kom også ind på forsøget på at få flere medlemmer. Det er vigtigt,
når man skal ud og søge fondsmidler, så at have et stort antal medlemmer bag,
derfor vi må have flere medlemmer. Der
var én, der foreslog for at få flere medlemmer: meld konen ind!
Så
var der kaffe med palthæsta og hjemmelavet blåbærsyltetøj (byjlenbær), dejligt.
Vi sang Horrabællinj, der blev skrevet af Legatstifteren Johannes Birch til
Nationalforeningen Bornholms 10-års jubilæum i 1918, og Ver haved, som er
skrevet af Leif Henriksen og med musik af Hans Askou.
Alle
fik et eksemplar af jubilæumsbogen (ægtefæller dog kun et eksemplar) med hjem.
Bogen vil kunne købes i handlen til 150,- kr. Medlemmer har mulighed for at
købe et ekstra eksemplar til 100,- kr
En
hyggelig eftermiddag. Der var smukt pyntede borde med messinglysestager og
mørkerøde roser, der var vin på bordene og fade med sandwiches, så folk kunne
forsyne sig fra starten.
Inger Jensen
Sekretær