Læs mere om vores virke og formål HER
Det koster kun 50 kr. om året! – meld dig ind HER
Der sker hele tiden noget på Hammershus ruin
– og det bliver, gennem mange år, fulgt og registreret af især
arkitekt Kjeld Borch Vest.
Foreningen Bornholm inviterer til foredrag om Hammershus
Foredragsholder er
Kjeld Borch Vesth Arkitekt MAA ved Danske Ruiner, Center for Slotte og Haver
Slots og Kulturstyrelsen
Hvor emnerne er:
- Hammershus Historie
- Opførselstidspunktet som til alle tider diskuteres
- Peter Haubergs restaurering
- Den igangværende restaurering
Onsdag den 26. okt. kl. 19:00 i Hasle Medborger hus (Hasle Rådhus) store sal, indgang i Rådhusgade
Der vil være en pause og man bedes selv medbringe drikkevarer samt service.
Alle er velkommen og det er gratis at deltage.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Foreningen Bornholm
indkalder til generalforsamling
mandag den 13. juni 2022 kl. 19
på Salinj, Georgsvej 2, Arnager, 3700 Rønne
Dagsorden ifølge vedtægter
Desuden:
kl. 17-18.30 Ekskursion ”Fosforitten, røverhistorier fra Arnager og Nordens længste træbro” v/ René Vilsholm og Anders Schou Jensen
Mødested : P-plads ved Arnager Bådehavn
Kl. 18.30-19.00 Medbragt mad og drikke på Salinj.
Medbring også kaffe/the til generalforsamlingen.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
– fra eksercerplads over baraklejre og til fritidsområde
Foreningen Bornholm arrangerer den 9. maj, 2022, kl. 19-21 en tur på Galløkken med Jens Skaarup som turleder.
I dag kender vi Galløkken som et af Rønnes mest brugte fritidsområder. Men igennem tiderne har Galløkken lagt jord til mange – især militære – aktiviteter.
Kom og hør om Galløkkens historie.
Alle er velkomne.
Vi mødes kl. 19 ved P-pladsen ved Rønne Vandrehjem, og går over Galløkken forbi efterladenskaber fra tyske og sovjetiske lejre, til en skydebane fra 1950’erne og tilbage til et gammelt voldanlæg fra 1687.
Turen foregår udendørs – så tag tøj på efter vejrudsigten.
Vel mødt
Med venlig hilsen
Bestyrelsen for Foreningen Bornholm
Sylvest foto, Kgl. Bibl.
FORENINGEN BORNHOLM
Indkalder til generalforsamling 2021
Søndag den 10. oktober kl.15
på Det Levende Køkken, Løvsangervej 2, 3751 Østermarie
(skråt overfor Østermarie Kirke).
Foreningen giver kaffe og the – og kager af den gode slags!
Dagsorden ifølge vedtægterne, og som følger:
1) Valg af dirigent
2) Valg af stemmetællere
3) Beretning ved formanden om foreningens virke i det forgangne år
4) Gennemgang af det reviderede regnskab ved kassereren
5) Indkomne forslag
6) Fastsættelse af kontingent
7) Valg til bestyrelsen
• Niels-Jørn Jensen er på valg (modtager genvalg)
• Niels-Holger Larsen er på valg (modtager genvalg)
• Elisabeth Falk er på valg (modtager genvalg)
8) Valg af revisorer
9) Valg af suppleant
10) Eventuelt
Som sædvanlig starter vi med en guidet tur.
Birgitte Borgen Marcussen har sagt ja til at give os et kombineret foredrag og vandretur, hvor hun fortæller om russere og flygtninge i 1945-46.
Vi mødes kl. 13 i Hareløkkerne ved shelter-pladsen, som ligger bag P-pladsen, og overfor travbanen. Påklædning efter vejrmeldingen – det foregår udendørs.
Vel mødt!
Venlig hilsen
Bestyrelsen
Se også vores efterårsbrev HER
Fredag den 24. sept. 2021 gik Jørn Uffe Hansen bort.
Han sov stille ind tæt ved 90 år gammel.
Et langt og virksomt liv.
Jørn Uffe var i mange år et trofast medlem af Foreningen Bornholms bestyrelse.
Vi mindes Jørn Uffe som meget vidende og hjælpsom.
Han havde en indgående viden om Nordbornholm, Rutsker og især Vang. Sobert og grundigt fandt han svar på mange spørgsmål om historien, husene og beboerne.
Jørn Uffe passede og tilså i mange år samvittighedsfuldt Vang Vandmølle, som Foreningen Bornholm ejer, og han viste den gerne frem.
Han var også en skattet guide på flere ekskursioner med sin indgående viden, som han formidlede på bedste måde på et pragtfuldt bornholmsk tungemål.
Vi mindes Jørn Uffe som et meget rart og hjertevarmt menneske, lidt ydmyg, men en person som vi havde stor respekt for.
Jørn Uffe var på mange måder et stort, flot og stærkt menneske, som vil blive savnet – et menneske vi ikke glemmer.
Tak Jørn Uffe.
Vores tanker går til familien med børn, børnebørn og oldebørn.
Æret være Jørn Uffes minde.
Bestyrelsen for Foreningen Bornholm
Vi har valgt, at 2020 skulle være kontingent-fri, men håber at du/I igen vil bakke op om foreningens arbejde på følgende måde:
Ved at indbetale kontingentet på 50 kr/person på konto 4451 3605766853.
Vi vil gerne have betalingen senest mandag den 4. oktober – så er du/I også er stemmeberettigede til generalforsamlingen. Tak.
SØNDAG 20. JUNI 2021
Åbne møller på Bornholm
Gratis adgang
Vang Vandmølle – 13. -16.
Vandmøllevej 8, Vang, 3790 Hasle.
Egeby Mølle – 13. -16.
Nexøvej 74, 3720 Åkirkeby
Kuremøllen – kl. 10. -16.
Svanekevej 65, Østermarie, 3740 Svaneke
Svanemøllen 10.-16.
Nørrevang 9c, 3740 Svaneke
Aarsdale mølle – kl. 10. -17.
Entre 20 kr.
Gaden 44, Aarsdale, 3740 Svaneke
www.danskmølledag.dk
Hvad mener Foreningen Bornholm om
– forslag til lokalplan nr. 107, Museumscenter i Rø.
Det kan man se HER
Læs mere om Helligdomsfredningen – se nederst det seneste i sagen HER
EFTERÅRSTUR – søndag den 6. oktober kl. 14.00
Foreningen Bornholms efterårstur går til Lilleborg.
Her fortalte arkæolog Michael S. Thorsen, Bornholms Museum om hvordan udgravninger o. 2010 gav ny viden om Lilleborgs historie.
Man mødtes ved Parkeringspladsen nedenfor borgen.
Foreningen Bornholms Generalforsamling 2019.
Afholdes tirsdag den 11.juni kl.19.30 på Rønne Vandrehjem.
Forinden generalforsamlingen indbydes der til en vandretur kl. 16.30 – med start fra Rønne Vandrehjems parkeringsplads til Kanondalen, videre mod Den gamle Havnesmedje og igen retur til Vandrehjemmet, kl. 18.30, hvor medbragt mad kan indtages.
På turen berettes om bemærkelsesværdige anlæg, bygninger og mindesmærker.
Læs referat HER
Hvad der er sket
Efter at have indtaget en velkomstdrink i det flotteste forårsvejr gik turen ad meget varierede forløb til små stenbrud på sydsiden af Hammerknuden. De to guider “Fyrmesteren” Niels-Jørn Jensen og naturformidleren Mikael Stoltze fortalte levende og informativt om kultur og natur.
Turen byder på fantastiske udsigter over Sandvig, Hammersøen over mod Hammershus. En meget spændende oplevelse, hvor Naturstyrelsen kvitterede med kaffe og kage i Hammerhavnen inden turen tilbage til Oasan.
Søndag den 15.april kl.14.00- 16.00
DE UNDERJORDISKE
Lars C.K. Rømer fortalte om de underjordiske i forhold til arkæologiske fund og landskabet, nyfundne bautasten, Madvigs erindringer og de underjordiskes forsvar af Bornholm.
Fra Vigehavn ved Svaneke gik turen langs kysten forbi Hammerslet til skanserne i nordvest og retur gennem Nordskoven.
Ca. 50 mødte frem i det gode vejr – turen varede et par timer.
Lars C.K. Rømer har for nylig skrevet/afleveret en Ph.d.. afhandling om de underjordiske på Bornholm.
Læs om Vigehavnen og Hammerslat HER
Lars Rømer berettede spændende om hvordan fortidsminder og arkæologiske fund meget ofte kunne kobles sammen med beretninger om de underjordiskes færden – dem skal man have respekt for! – og tro på?
En tankevækkende tur.
Der er to områder, som i disse år optager meget af Foreningen Bornholms opmærksomhed.
Det er Helligdommen med Kunstmuseet og Hammeren med Hammersholm, hvor Foreningen Bornholm i foreningens start i 1906, og de efterfølgende ca. 20 år, fik pålagt servitutter/fredninger på arealerne med bestemmelse om bevaring af landskaber og hindring af nyt byggeri.
Begge områder er ”blot” en del at de mange servitutter og øvrige engagementer med økonomisk støtte og initiativer, som Foreningen Bornholm har medvirket i gennem nu i godt 111 år.
Man kan ikke andet end få respekt for foreningens første års gennemslagskraft med mange betydningsfulde og magtfulde personer i årene op mod første verdenskrig.
Det har vores tidligere og nu afdøde formand H.V. Jørgensen skrevet om i vores jubilæumskrift 2006.
Det er oplistet HER.
Hvad angår de to store sager, som nævnt, kan der henvises til
Helligdommen HER
– og
Hammersholm HER
Vi skal stadig forsøge at leve op til vores formål:
“Foreningens formål er at styrke og udbrede interessen for de naturskønne og historisk mindeværdige steder og bygninger på Bornholm og arbejde for, at disse steder bliver bevaret, fredet og gjort alment-tilgængelige for publikum. Det gælder alle offentligt ejede og om muligt privat ejede steder.”
Og “forfølge” og kæmpe for, at de fredninger vores forening har fået gennemført bliver fulgt i så høj grad, det er os muligt!
Foreningen Bornholm har bl. andet til formål at … fremme formålet og vække interessen for dens opgaver ved foredrag, debat og ekskursioner og udbrede oplysning gennem egne skrifter, trykte og elektroniske medier…… Det gør vi især på de elektroniske medier med denne face book- gruppe, samt vores hjemmeside – og der er rigtig mange historier at fortælle. Arkitekt Jens Riis Jørgensen har “taget bolden op” og forsyner os med historier i tekst, og det er så webmasterens opgave at får billeder på. Det seneste eksempel er historien om Sænehus, der tidligere lå under Hammersholm. Der kommer flere historier – en af dem er om Kulhusene og fyret på Stejlebjerg, men her er første kapitel om det gamle Sænehus.
Læs den HER
De sidste rester af den gamle ”Slotskro” ved Hammershus er fjernet, og der er frit uforstyrret udsyn til Hammershus.
Slotsgården er væk !
Onsdag den 6. december 2017 var en markant dato i Hammershus’ og Foreningen Bornholms historie.
Den dag forsvandt de sidste rester af Slotsgården – den gamle udstillingsbygning og cafe.
I et par måneder havde entreprenørmaskiner arbejdet med at rive bygningerne ned, jævne det hele, fjerne bygningsresterne og lægge ny jord ud over arealet……
Sådan startede Foreningen Bornholms daværende formand Svend Kramp sin pressemeddelelse – se den i sin fulde ordlyd HER
I Slotsgårdens bygninger var der næppe meget bevaret fra 1700-tallets kro.
Bygningerne, der udgjorde Slotsgården, var sandsynligvis fra sidste halvdel af 1800-tallet, måske på fundamenterne af den gamle Slotskro.
For 111 år siden købte Foreningen Bornholm Møllers Pensionat med den tilhørende grund mod nord, og pålagde en fredning på arealerne, der hørte til slotsvangegården Hammersholm. Alt sammen for at hindre mere bebyggelse, stenbrydning og øvrige ændringer der kunne skæmme landskabet og udsynet til Hammershus.
Fredningerne er stadig gældende, og bortset fra Hammersholm, som nu er bygningsfredet, så er arealerne på Slotsgrunden og Hammersholms jorder nu grundigt ryddet for tidligere tiders bebyggelse opført siden sidste halvdel af 1800-tallet – inden turismen og stenindustrien gjorde sit indtog – for en dels vedkommende med tysk ejerskab og ledelse.
Det sluttede med 1. Verdenskrig 1914.
Det er ikke Foreningen Bornholms ære at Slotsgården blev nedrevet , men snarere det tiltag, som Kulturministeriet og efterfølgende Miljøministeriet, der opkøbte Hotel Hammershus og Møllers Pensionat.
Læs Naturstyrelsens forklaring HER.
Miljøministeriets ”Hammerhusudvalg”, med forhenværende og nu afdøde dir. i Fredningsstyrelsen, jurist og arkæolog Viggo Nielsen (kendt fra udgravninger af oltidsagre på Bornholm) erhvervede det efterhånden meget store Hammershus hotel – med det sigte, at rive det ned.
Men ikke kun det, også stenværket på Hammeren. I 1960-erne og 1970-erne ryddede ”Hammershusudvalget” grundigt op i hele det store område med det formål at stoppe nedbrydning af naturområder, fjerne belastende stenbrydningsindustri, og skabe frit og uforstyrret udsyn i landskabet foran Hammershus ruin.
Slotsgården blev stående og indrettet til udstilling og cafe – et besøgscenter.
Som en afløser skitserede arkitekt Jørgen Utzon et besøgscenter i Mølledalen i 1971. Se det HER.
Den historie synes vi ikke skal glemmes og bringer den i det mindste på Foreningen Bornholms hjemmeside.
Møllers Pensionat: HER
Om Slotskroen: HER
Den 10. oktober 2017 fik vi en opfordring:
Hjælp Bornholms Ø-arkiv med projekt “Giv det videre”!
Det gør vi gerne! – læs videre HER
- to deltagere – godt klædt på – lytter.
Hasle-historier i regnvejr.
Det var for en gangs skyld blæsende og tæt regnvejr, da Foreningen Bornholm holdt efterårstur i skoven syd for Hasle – for en gangs skyld en lørdag eftermiddag, den 7.10.2017.
Niels-Jørn Jensen, som er opvokset i Hasle, havde tilrettelagt turen og fortalte en masse gode historier undervejs, assisteret af en anden gammel Hazle-horra Sven Olaf Kjær.
I deres drengetid løb Søndre Bæk som en åben kloak-grøft ud i badestranden syd for byen.
I slutningen af 1700-tallet blev en stakkels ugift ung pige halshugget på galgebakken for at have dræbt sin lille dreng.
Et lille fiskeskur ved Peder Olsens Havn har tag af en sjælden bådtype fra før 1888.
Hasle fik Bornholms første jernbane, fra den store kulgrav, som i dag er Rubinsøen, igennem en dybt gravet slugt til Kullatippen, hvor kullene blev sorteret fra og sandet læsset af til nu et gråt sterilt bakket landskab.
Kulgravning var et vigtigt erhverv for Hasle, i perioder hvor man satsede på danske råvarer – men kullene var dårlige.
Hasle og Rønne sloges om rettighederne til udskibning af kul og senere klinker.
Førstelærer H.C.Siersted med en utrolig energi var hovedmanden bag alt det.
Karantænestationen med det folkelige navn Port Arthur, er i dag sommerhus – uden vand og el; midt i skoven ligger en indhegnet bakke over fem nu tomme kæmpe-olietanke, som engang var Bornholms beredskabslager.
Jens Skaarup fortalte militærhistorier: Sankt Anna Skanse, som er den eneste på Bornholm uden et stednavn.
Hasle-militsen og dens gamle skydemur; vandrerhjemmet hvor tyskerne under 2. verdenskrig indspillede lyden af deres u-både på plader, så man på ubådene i verdenshavene kunne identificere egne ubåde.
Sådan blev de ved at fortælle om de mange steder med gode historier, der gemmer sig i Hasle Lystskov, så de ca. 30 deltagere, der modstod regn og rusk, fik en spændende og interessant tur.
Tak for det.
– var der en kvalitetsforskel på “Hasle-Kul” og kul fra Sorthat ?
Foreningen Bornholms efterårs tur til Hasleskoven
Lørdag d. 7 oktober 2017 kl. 14:00 – start på Hasle Fælled
Man kan med fordel parkere på Fælleden ved Vandrehjemmet.
Indkørsel fra Fælledvej.
Turleder: Niels-Jørn Jensen assisteret af Sven Olaf Kjær og Jens Skaarup.
På turen kommer vi forbi små og store historiske steder, og får forklaringen på nogle af stednavnene i området.
Her kan nævnes Sankt Annas Vig, Peter Olsens Havn, Klymping, voldene og flere andre seværdigheder.
Vi kommer også omkring kulbrydning, sandflugt, skanser, skydebane og vi vil besøge Karantænestationen, Kullatippan, Glasværket og Galgebakken, høre om olieboringer og Badehotel – og sidst, men ikke mindst, om skovens ”fader”, førstelærer Hans Christian Siersted.
Turen tager 2 til 3 timer og er ca. 4,5 km.
Referat fra
Foreningen Bornholms sommertur og generalforsamling mandag den 26.juni 2017.
Kl.17. Tur til Ravnedalen og Knægten i Olsker. Se nedenfor.
Kl. 19.00 Generalforsamling i FDF Kredshuset i Rutsker.
Formanden Svend Kramp skriver -. og sekretæren Finn Hansen fotograferede:
Faktisk var det planlagt, at turen skulle gå ind i det område vest for Borrelyngsvej, hvor der tidligere var Bornholms Dyrepark, men en ny ejer ville ikke have os derind, af hensyn til vildtet.
Områdets mange stenbrud var engang ejet af Ernst Petersen fra Hasle. Han ejede fra 1930-erne og mange år frem en mængde stenbrud på Bornholm, også et stort brud øst for Borrelyngsvejen, syd for Ravnedalen, Petersens far ejede Hasle Bryggeri i nogle år omkring 1930, men var ved at gå fallit med det, så Ernst overtog bryggeriet i 1932, solgte det igen ni måneder efter og blev stenværksejer – men blev altid kaldt ”Bryggeren”.
– og Niels-Jørn Jensen (til venstre) forklarede hvordan smedene hærdede stenhuggernes værktøj.
Så de omkring 50 deltagere fik en god og interessant tur i et område med en masse historie og en smuk og afvekslende natur, som måske ikke er så almindeligt kendt. Netop den slags ture, vi gerne vil arrangere flere af i fremtiden.
Svend Kramp
Størstedelen af deltagerne i udflugten til Ravnedalen deltog også i den årlige generalforsamling.
Generalforsamlingen blev afviklet efter en vellykket tur, guidet af Jens-Ole Fassel, Svend Kramp og Niels-Holger Larsen til Ravnedalen og Knægten samt efterfølgende fællesspisning i FDF-kredshuset i Rutsker.
Læs beretninger og hele referatet fra generalforsamlingen HER
Læs den landsdækkende pressemeddelelse
– hvortil vi har tilføjet fortegnelsen om de åbne møller på Bornholm – med links til hjemmesider, adresser m.v. Find pressemeddelelsen HER |
Mødested: P-plads ved Aahalsegård, Kirkedalsvej 25 i Rutsker.
Læs mere om turen og invitationen nedenfor.
Det var spændende at se denne søndag morgen den 7. maj 2017, om meteorologernes spådomme om sol og varmt vejr holdt stik. For i dag havde Foreningen Bornholm forårstur til Svartingedalen, og det var kun to dage siden, at vejret var gråt, blæsende og virkeligt koldt. Men vejret holdt sig solrigt og lunt, så det ville vise sig, hvor mange mennesker der ville bruge det fine vejr til at gå i haven hjemme eller gå med på turen. Heldigvis kom der mange biler kørende ned ad den lange indkørsel til Åhalsegård, så vi blev omkring 65 mennesker på turen. Et dejligt stort fremmøde. Tak.
En del af interessen skyldtes måske også sagen om den ulovligt fældede fredede skov i den sydlige ende af dalen, som endte med en stor økonomisk straf til skovejeren og skov-rådgiveren. I min velkomst fortalte jeg lidt om fredningen og dommen, og at de to dømte IKKE har appelleret den, ifølge dommerkontoret i Rønne.
Så fik Finn Hansen ordet som turleder, og han viste vej og fortalte på nogle stop undervejs om geologien i sprækkedalen og Åhalsen, om anemonerne, der stod i fuldt flor, om gøgeurter og andre af skovens mange blomster, og om fuglene, som vi kunne høre rundt i trætoppene. Efter en lidt besværlig tur op ad bakke og igennem mudder kom vi til klippen Jættebold, der ligger på sit fremspring med udsigt ud over dalen, hvor kommunens skovfolk har ryddet en masse træer og anden bevoksning, så man kan se ned i dalen – og der nede fra også kan se Jættebold. Med hjælp fra et par mand, et medbragt stykke tov, en tommestok og lidt hovedregning fandt Finn frem til, at Jættebold nok vejer omkring 35 tons – første gang dens vægt er beregnet. Og så gik det videre ned til dalen og Baggeåens fine slyngninger og den dam, der blev anlagt i 1980-erne til gavn for nogle græssende kreaturer, der senere blev taget væk, så dammen voksede til, men nu er renset op igen. Endemålet for turen var det gamle stenbrud neden for Svartingegård, hvor vores tidligere mangeårige bestyrelsesmedlem Jørn Uffe Hansen fortalte om den unge gårdejer Ambrosen, der startede stenbrydningen i 1930-erne. Og han gav en række bud på stednavnenes oprindelse og historie. Turen tilbage gik enten gennem dalen eller forbi Svartingegård og ad landevejen. Efter to timers gode oplevelser og traveturen – på 2,8 km ifølge en deltagers mobil-app.- fik mange af deltagerne en kop velfortjent kaffe.
Foreningens næste tur er den 26. juni til skoven ved Borrelyngsvej, hvor der tidligere var dyrepark i en masse små og store stenbruds-huller. Efter turen er der generalforsamling i Rutsker.
Svend Kramp
- godt den blev liggende!
Se mere om ødelæggelsen HER.
Men det redder jo ikke den fredede skov. Den er ødelagt i lang tid uanset, at der vokser ny skov op. En stor del af den fredede skov er dog heldigvis stadig bevaret i den nordlige del af dalen.
Vi vil gerne præsentere dalens herligheder for vore medlemmer på en
FORÅRSTUR SØNDAG DEN 7. MAJ KL. 14.00
Se mere om fredningen og Svartingedalen HER.
Bevoksningerne, der overvejende har udviklet sig frit, domineres af løvtræer såsom avnbøg, fugle-kirsebær, ask, bøg, hassel og hvidtjørn. Rødel vokser langs åen og på de mest fugtige partier. Skovens urskovslignende præg gør den uforudsigelig og spændende at vandre i, fordi den fremstår som vild og uberørt natur.
Den er en typisk bornholmsk bondeskov, hvor ejerne hist og her har fældet for at få tømmer og brænde til eget forbrug, og den bærer præg af, at foryngelsen er sket naturligt.
Området ved stedets klenodie, den store vandreblok Jættebold, var tidligere en åben dalside med synlig klippegrund. Naturtypen klippeløkke formodes at have domineret arealet, som blev holdt åbent ved græsning.
Fuglelivet er typisk for bornholmske ådale. Her er mange af øens almindelige fuglearter samt syngende kernebider. Desuden er huldue hørt i maj og formodes at være en ynglefugl. Ravn er også observeret i dalen.
Alle er velkomne!
Husk solidt fodtøj og evt. kaffekurv.
Foreningen Bornholm har påtaleret ved ændringer af arealerne omkring Helligdomsklipperne – tinglyst 1918 – læs den HER.Derfor har Foreningen Bornholm indsendt forslag og kommentarer i forbindelse med Regionskommunens høring om de påtænkte udvidelser, der strækker sig ud i de tinglyste arealer.
Læs Foreningen Bornholms brev HER
– tidligere arangementer
Tirsdag den 28. februar kl. 19.00.
Emnet var senest oppe i efteråret bl.a. i forbindelse med møderne om Nordbornholms landskabs udvikling. I den debat er omtalt nationalpark, naturpark, geopark, biosfære og andre typer parker.
Men hvad står de forskellige ”parker” for? Hvad er forskellen på en naturpark og en nationalpark, med hensyn til regler, økonomi, styring, bevarelse og daglig brug? Må man drive landbrug eller turisme-virksomheder på normale vilkår? Hvor stort skal et område være for at kunne blive sådan en park?
Det var emnet for et offentligt møde på Bornholms Højskole tirsdag den 28. februar kl. 19.
Biologen Michael Stoltze har arbejdet med emnet naturparker i mange år og skrevet bogen ”Danmarks Nationalparker”. Han fortalte om de forskellige former for naturbevarende parker, deres beskrivelser og muligheder, betingelser og begrænsninger, som oplæg til debat.
Mødet var arrangeret af Foreningen Bornholm i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening.
Gratis adgang. Alle var velkomne.
Naturpark på Bornholm? Ja tak!
Naturparker og andre områder med natur- og kulturbeskyttelse var emnet for et orienterings- og debatmøde, som Foreningen Bornholm arrangerede 28.2. 2027 på Bornholms Højskole, sammen med Danmarks Naturfredningsforening.
Biologen Michael Stoltze gav de omkring 40 deltagere en inspirerende og grundig gennemgang af de forskellige former for beskyttelsesområder, der findes på internationalt plan. Alle typerne er vidt udbredt i udlandet, og i de senere år også i Danmark, men med lidt andre regler, som ikke stiller så store krav om vild natur og heller ikke lægger begrænsninger på landbrug og anden daglig drift og produktion i områderne. Nationalparker og naturparker udpeges nationalt, mens UNESCO udpeger steder som Verdensarv, Geopark og biosfære-reservat. Der er en del forskelle i kriterierne for at få godkendt de forskellige typer områder, hvordan, og hvad man kan få af støtte og økonomi.
Det fremgår af den grundige gennemgang, Michael Stoltze har lavet og overladt til Foreningen Bornholms hjemmeside. Læs den HER
Efter Stoltzes oplæg var der almindelig enighed om, at det vil være en god ide at få etableret en form for naturpark eller lignende på Bornholm. Det kan være med til bedre at markedsføre øen i en tid, hvor der er stigende international opmærksomhed på den slags landskabsbeskyttede områder. Det vil være mest enkelt at få udpeget en naturpark, og der er masser af natur og kulturhistorie til at give den et reelt indhold, så det vil være helt naturligt at Bornholm får en naturpark. Der var lidt delte meninger om, hvor stor den i så fald skal være, og hvor den skal ligge, men flere pegede på Nordbornholm, som rummer de største og mest forskellige natur- og kulturhistoriske værdier, og hvor kommunen er i gang med et forarbejde til planlægning af fremtidens landskab. Nogle fandt dog, at det vil være forkert at udelukke nogle områder af øen fra den anerkendelse, men det vil også være svært at gøre hele øen til naturpark med dens krav om, at mindst halvdelen af arealet skal være beskyttet natur. Og når folk kommer her og oplever naturparken, skal de nok finde ud af, at det også er værd at besøge resten af øen, som en af deltagerne sagde.
Hvis man får oprettet en naturpark, kan man senere prøve at få en del af den eller et andet sted på øen godkendt som nationalpark eller UNESCO-område. Flere områder i Danmark er således både naturpark og nationalpark eller verdensarv-område.
Der er mange oplevelser og værdier at byde på, men det kræver meget arbejde at få en naturpark, sagde Michael Stoltze.
Søndag den 9. oktober kl. 14 – 16
Se et referat fra den meget velbesøgte tur nedenfor.
Mødestedet var hvor Fårebrovejen krydser Døvredalen, lidt øst for nr. 19. Efter en gåtur dér kører man til Kattesletsvej, lige nord for Kattesletsgård, hvor turen slutter.
Døvredalen er en mindre kendt sprækkedal, der meget markant deler landskabet mellem det flade bondeland i sydøst og højlyngen i nordvest.
Fårebrovejen er en af de meget gamle veje mellem bondeland og højlyng med et vadested over den våde dalbund og en masse meget tydelige hulveje op ad bakkesiderne, op mod Døvrepilt, en af de mange varder, der viste vej over Højlyngen.
På skråningen lige øst for dalen ligger standpladsen til to skydebaner, 50 meter og 200 meter, som blev brugt af Bodilsker Skytteforening i årene 1903 – 1990.
I den sydlige ende af dalen, nord for Kattesletsgård, ligger et felt med gravrøser fra jernalderen, og en ejendommelig skanse, kaldet Lybækkerskansen, som man ikke kender historien om.
Der er mange andre historier og fine oplevelser i Døvredalen, så for nogle år siden prøvede Bornholms Landboforening at lave en offentlig sti i dalen, men det måtte henlægges. Det vil Elisabeth Falk fortælle om. Arkæologen Finn Ole Nielsen fra Bornholms Museum fortæller om hulveje, pilte, røser og skansen.
Svend Kramp
Klippeside
|
Døvrepilt
|
De overvejelser havde bestyrelsen også, da vi lagde efterårsturen til Døvredalen den 9. oktober.
Og jeg vil indrømme, at de foregående dage var jeg meget nervøs med hensyn til vejret, for det var rigtigt efterårsvejr med regn og rusk. Og regnvejret samme morgen gjorde det ikke bedre: Skal vi gennemføre en sjaskvåd tur med 10-15 deltagere, eller skal vi aflyse med kort varsel, og hvordan? .
Så jeg blev meget glædeligt overrasket, da vejret klarede op med strejf af solskin, og at der længe før mødetiden var en lang stribe biler parkeret langs den smalle Fårebrovej, hvor den krydser dalen. Solen skinnede – dog med en kort smule støvregn – og folk blev ved at strømme til, så vi på turen ret nøjagtigt talt var 80 deltagere. Et meget imponerende antal. Og det blev en pragtfuld tur, med mange fortællinger og oplevelser. Selv om den store flok betød, at det måske kunne knibe med at høre nogle af fortællingerne, men det er nok svært at gøre noget ved.
Elisabeth Falk fortalte om de mange former for landbrug i og omkring dalen, om mælkeveje og poststier og om landboforeningens plan for 6-7 år siden om et stisystem, som desværre ikke blev gennemført, bl.a. fordi dalen er delt mellem et stort antal lodsejere, som har hver deres interesser. Finn Ole Nielsen fortalte om de store systemer af ældgamle og meget dybe hulveje på dalens skråninger, med vejdæmninger i dalbunden, om varderne, der markerede vejforløbene op i højlyngen og om oldtidens gravrøser, som skolelærer Jørgensen gravede i for over 100 år siden, Else Rasmussen, en af deltagerne, fortalte om livet på Bodilsker skytteklubs skydebane, som hun var formand for, til den lukkede i 1990. Rester af banerne kan stadig ses i dalen og i skovkanten.
Derefter kørte hele flokken i bilerne ned til Kattesletsvejen, hvor Finn Ole viste rundt på et stort felt med røser, nænsomt ryddet for træer, hvor man bl.a. diskuterede risikoen for de mange ”bløde” kulturminder i skovene, når moderne skovningsmaskiner farer frem og tromler jordbunden ned. Og når et areal er ryddet, er det nødvendigt at holde trævæksten nede, så det ikke bare vokser til igen. Vi sluttede nede på den høje såkaldte ”Lybækkerskanse” oven for Kattesletsgård, hvorfra man har kunnet overskue en stor del af Sydøstbornholm og forsvare sig mod en fjendes adgang vest på og op i Højlyngen. Men man ved ikke hvor gammelt anlægget er, for det er ikke gravet ud arkæologisk.
Undervejs kom der mange andre bemærkninger om steder og historier fra egnen, hvor der er meget at opleve, så turen sluttede med den glædelige meddelelse, at en kulturhistorisk rapport om dalen, skrevet for landboforeningen, nu bliver lagt ud på Foreningen Bornholms hjemmeside.
Svend Kramp
Rapporten beskriver mange forhold om Døvredalen, landskabsanalyse, kulturhistorien og historier om dagliglivet i dalen.
Se rapporten HER
Forslag til naturpleje Kort
Et forslag til et stiforløb, er desværre endnu ikke gennemført.
Forslaget ses HER
Vi startede kl. 17.00 på Melsted Havn, hvor Jens Chr. Skaarup viste os skanserne og berettede om dem.
Derefter:
Foreningen Bornholms årlige generalforsamling 2016
– kl. 19.00 i Gudhjemhuset. Melstedvej 1, 3760 Gudhjem.
Dagsorden i flg. vedtægterne § 5. se HER
Som sædvanlig var der spisning med egen medbragt madkurv.
Læs formandens beretning HER
Godt 40 personer var mødt frem i godt vejr.
Det var til Foreningen Bornholms forårstur til Bornholmerpladsen, som foreningen i sin tid ejede.
Se mere information om Bornholmerpladsen og Helligdomsklipperne HER
Og HER
Der var flere historier om skanser, om hotel Helligdommen og små annekdoter i relation til stedet.
De fleste var nede ved kysten ved Den Sorte ovn, men kun få kom helt ned til Den Sorte ovn ad den stejle trappe.
Se fotos fra turen nedenfor.
Bornholmerpladsen i Rø har i mange år været udgangspunkt for bornholmeres og turisters besøg ved den flotte klippekyst ved Helligdommen. Kysten med de mange markante klippeformationer og ovne og den ældgamle helligkilde er fra gammel tid et af de mest besøgte udflugtsmål på Bornholm, og er samtidig en vigtig del af Foreningen Bornholms historie. Kort efter foreningens start i 1906 købte man hele kystområdet øst for det daværende Hotel Helligdommen, og der blev anlagt stier langs kysten. Få år efter blev Bornholmerpladsen indrettet med åbne pavilloner og et kogehus, så de besøgende kunne få hvile og mad. 1970 blev pladsen solgt til Danmarks Naturfond og har siden fået nye faciliteter. På turen skal vi opleve den enestående klippekyst, Sorte Gryde med de sjældne grotteedderkopper, en af de mange gamle skanser langs de bornholmske kyster, og skoven med de mange forskellige træer og blomster, og undervejs får man fortællinger om det meste.
Turen er åben for alle.
Der anbefales solidt fodtøj. Efter turen kan medbragt kaffe nydes på pladsen.
Velkommen!
– blev den nye mindeplade for P. Hauberg afsløret på Hammershus.
Mere information HER
Det viser sig, at denne mindeplade er stjålet for nogle år siden, formentlig af “metaltyve” – trist!
Foreningen Bornholm har nu bekostet et ny mindeplade, som nu er opsat.
Ovenfor afslører formanden for Foreningen Bornholm Svend Kramp den nye plade. 15 var mødt frem.
Læs Svend Kramp’s referat fra højtideligheden HER
Foreningen Bornholm kan igen se tilbage på et år med mange opgaver og udfordringer, i den konstante stræben efter at sikre øens natur- og kulturværdier og oplevelsen af dem.
En af de største sager i de senere år, Besøgscenteret ved Hammershus, har også givet problemer det forløbne år, men nu ser alt ud til at være på plads, den nye P-plads er anlagt, og selve byggeriet kan nok også gå i gang i det kommende år. Det er et stort projekt, der betyder markante ændringer i landskabet ved Hammershus, men man kan kun håbe, at det ikke bliver så slemt som frygtet.
Et par store positive resultater i år var, at det lykkedes at forhindre byggeri af et nyt supermarked på engen ved Kannikegård i Åkirkeby, og forhindre, at markvejen ved Store Bøsthøj mellem Bodernevej og Limensgade i Åker blev helt fjernet – den bliver lagt om, men skal holdes åben. Men nord-syd skovvejen forbi Grønnevad i Poulsker Plantage bliver permanent lukket for bil-trafik.
Det var dér vores efterårstur gik til, en spændende tur med mange deltagere, ligesom forårsturen til Hammeren og generalforsamlingens tur i Årsdale.
De ture er blevet en god tradition, så dem vil vi selvfølgelig fortsætte med at arrangere. Den næste tur i maj går til Bornholmerpladsen i Rø, opkøbt og anlagt af Foreningen Bornholm i 1907. Og i juni skal vi besøge de mange skanser i Melsted, forud for generalforsamlingen. I foråret vil vi også markere genopsætningen af en mindeplade for Hammershus’ store restaurator, Peter Hauberg.
Møllerne havde godt besøg under mølledagen i sommer, de har det alle godt, og der ser nu ud til at komme en ordning om fremtiden for bygningerne og ådalen ved Slusegård. Naturstyrelsens projekt om udsigtsplatforme og stier ved Hammersholm blev ændret, så det ikke kan ødelægge nogle helleristninger. I øvrigt er helleristningerne på Madsebakke blevet malet op i år, af en lille gruppe frivillige under Bornholms Museum, og den gruppe fortsætter nok opmalingen andre steder, hvor det er nødvendigt.
Det kommende år kan vi forvente at få en del ekstra arbejde på grund af de nye politiske lempelser af planlove, fredningsbestemmelser og landbrugets forhold til naturen. Så det bliver endnu et travlt år, med mange opgaver. Det kan man bl.a. følge med i her på Foreningen Bornholms hjemmeside.
Foreningen Bornholm ønsker hermed medlemmer og samarbejdsparter ET GODT NYTÅR.
På bestyrelsens vegne
Svend Kramp
Formand
Læs mere om Foreningen Bornholms arrangementer
– længere nede på denne side.
Foto Niels-Holger Larsen nov. 2015
Vi slår på tromme for…..
Til DN’s bålarrangement den 31. januar 2016 på Hammeren var en mindre skare sympatisører mødt op – til trods for blæst og lidt småregn
– se invitationen HER.
– og vil man støtte aktionen for at bibeholde kystbeskyttelsen
– så kan man skrive under HER.
Arrangementer og sager
– se nedenfor
Nyt liv i og omkring Øle Å.
Til Foreningen Bornholms efterårstur til Øle Åen søndag den 4. oktober kl. 14, ved Grønnevad i Povlsker Plantage – mødte godt 60 deltagere op – i flot vejr.
Emnet for turen var at opleve det skovfældningsprojekt, som nu har varet i to år, i samarbejde mellem skovejeren Lars Wilhjelm, Københavns Universitet og en række andre aktører. Formålet med projektet er at se hvordan fældning af den tætte nåleskov i en bræmme på 20 meter langs 3 km af åen vil virke på det samlede plante- og dyreliv, både på land og i åen.
Og skovfældningen virker: Åen og landskabet er ved at få nyt liv, fortalte projektets leder, landskabsforvalter Jonas Morsing Thomasen, KU. Mere lys og luft giver liv til langt flere planter, som hører naturligt hjemme i en åben bevoksning med løvtræer og buske, og så kommer der også flere insekter, fugle og fisk i åen. Det varer længe, før alle de videnskabelige målinger og tællinger er afsluttet – og i de kan fortsætte mange år endnu – men man kan allerede nu konstatere, at der f.eks. er små ørreder meget længere oppe i åen end før. Og så kan man meget bedre se og følge åen og alle dens mange slyngninger i terrænet. Alt det fortalte Jonas grundigt og levende om.
Der blev også lejlighed til at se nogle af de mange hulvejs-systemer, der krydser ned over åen fra begge sider, og hvor der eet sted også er bevaret en gammel stenbro over åen. Broen, der ligger ret tæt på cykelvejen, kan tænkes at være fra omkring 1870, da den tidligere højlyng blev givet til de bornholmske sogne til dyrkning af skov eller til agerbrug. Formanden Svend Kramp fortalte om vejsystemerne, og om Grønnevad, der måske har rødder tilbage til oldtiden. Under den afsluttende kaffepause blev der fortalt lidt om Poulsker Savværk, som brændte i 1947, men hvis fundamentrester stadig kan ses i vejkanten. Ellers kender man ikke meget til savværkets historie, så vi vil gerne høre mere, hvis nogle har gode oplysninger.
Deltagerne var meget glade for turen, så en del vil sikkert se Øle Å igen– og det kan jeg anbefale alle.
Svend Kramp
Foreningen Bornholm
inviterede
Kl. 19.30 Generalforsamling i Aarsdalehuset.
Se beretning og regnskaber HER
Se mere HER.
Mange bornholmske møller var åbne med gratis adgang – blandt andet Foreningen Bornholms tre møller: Egeby, Vang og Melsted – læs om disse møller HER.
Hvordan gik det? – Vi samler lidt reportage sammen HER
Nej! – sagde Foreningen Bornholm.
– Og Nej, sagde politikerne – de har lyttet til os om flere andre – tak for det!
– Læs kommunens
Forslag til etablering af nye butikker – HER.– Læs Foreningen Bornholms indsigelse HER
Vi havde en forrygende flot tur, ca. 70 deltagere, som lyttede til Niels-Jørn Jensens spændende beretninger.
Læs Svend Kramp’s referat HER
Hammeren er fuld af natur-oplevelser og spændende historie.
Søndag den 26. april kl. 14.00 arrangerer Foreningen Bornholm en to-delt tur på Hammerknuden for at vise to sider af historien:
Fyrvæsenet og Besættelsestiden.
Mødested
: Parkeringspladsen ved Hammerfyret på Stejlebjerg, hvor der også bliver en pause mellem de to ture. Turene er ikke fysisk lange, men der vil være høje trin og skævt terræn.Fyrvæsenet
På den første tur vil vi se bygninger fra Middelalderen til i dag. Bygninger, der har været der, der er dele af, eller stadig står. Vi vil høre om bygningernes brug og drift gennem tiderne samt fyrets historie og betydning for skibsfarten. Siden 1802 og indtil i dag har der været fyr tændt hver nat på Hammeren for at lede skibsfarten sikkert gennem Hammervandet. I 1802, Hammershusfyr på Stejlebjerg, i dag Hammerodde fyr.
Pause
Vi anbefaler deltagerne at have noget med til at spise og drikke til pausen, evt. noget at sidde på.
Turen er tilrettelagt, så vi er tilbage ved parkeringspladsen til pausen, så man ikke behøver at slæbe ”madpakken” med rundt.
Anden verdenskrig
Den tur handler om tiden 1940 -1946. Vi vil gå i de gamle skyttegrave, nyde udsigten over den bornholmske skærgård, gå op til de steder, hvor de tyske radaranlæg og mandskabsbarakken lå. Anlægget var bemandet med 42 tyske soldater i 1945, derefter indtog russerne området til april 1946.
Turleder er Niels-Jørn Jensen, der bor på Hammerfyret
Læs mere om fyret og Hammeren – og se især mange flotte fotos fra Hammeren HER
|
– se flere HER
Postkort – 1906
af Svend Kramp Læs den lille historie fra Foreningen Bornholms første år HER |
Bogen kan købes hos Frank Nielsen 99,00 kr. ved henvendelse til Frank Nielsen i Vang.
Paradisvej 11, 3790 Hasle.
Tlf 56969282
Se en fyldig anmeldelse HER.